Huller

Formål

At stoppe sygdommen og nedbrydningen af tanden.

Redigér Slet

Behandlingstid

½-1 time. Afhænger af, hvor fremskredet processen er.

Redigér Slet

Behandlingssted

Almindelige tandlæger og certificerede tandplejere.

Redigér Slet

Tilskudsberettiget

Den Offentllige Sygesikring (ikke altid) og "danmark" yder tilskud. Se her.

Redigér Slet

Huller i tænderne – i fagsprog kaldt caries. Huller opstår, når emaljen opløses af syre som følge af en bakteriel infektion i tanden. Bakteriernes affaldsstoffer består af syre, som ætser emaljeoverfladen, så der dannes små hulrum. Hvis ikke bakterierne bliver børstet og renset fra disse hulrum, kan det udvikle sig til caries. Huller i tænderne er ofte mere almindeligt hos børn, da mælketænder har en tyndere emalje end de blivende tænders emalje. Huller i tænderne hos voksne er også almindeligt.

Redigér Slet

Caries er ofte et resultat af en dårlig mundhygiejne og forkert kost. Du kan læse mere om mad og drikke her. Når du spiser mange fødevarer, som indeholder stivelse og sukker, vil harmløse bakterier nedbryde kulhydraterne i maden og omdanne disse til syre. Syren vil efterfølgende smelte sammen med bakterier og madrester, der producerer plak. Plakken vil overdække tandens overflade, og den udskilte syre vil med tiden ætse emaljen væk. Selve processen kan være langsommelig og tage op til 2 år. Når emaljen er ætset væk, dannes et lille hulrum, hvor plakken eller caries kan bevæge sig videre ind mod dentinen. Herefter vil nedbrydningen af tanden gå hurtigt, da bakterier og plak derefter kan trænge ind i pulpa. Når bakterierne først er nået ind til pulpa, påvirker de tandens nerver, og det vil medføre kraftige smerter og tandpine.

Huller i tænderne opstår typisk i de bagerste kindtænder, som bruges til at tygge maden. Grundet formen af kindtænderne kan det være svært at nå ind til de bagerste tænder i tandrækken og børste dem rent, hvorfor madrester og bakterier nemt kan sætte sig fast. Hvis ikke tænderne bliver børstet optimalt, vil plak og bakterier ophobes, som kan medføre caries. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at børste tænder og rengøre dine tandmellemrum. Du kan læse mere om opretholdelse af god mundhygiejne her.

De blivende tænder har en tykkere emalje end mælketænder, og dette forhold reducerer muligheden for hurtigere udvikling af caries. Dog er det vigtigt at få børstet og renset tænderne, så plakken fjernes, ellers vil tanden blive nedbrudt og opløst lag for lag. Du kan læse mere om tandbørstning her.

 

Billederne illustrerer udviklingen af caries, der starter som et lille hul, men når ind til pulpa og medfører kraftige smerter.

Redigér Slet

Der er flere faktorer, som kan forårsage huller i tænderne:

Kost
Føde- og drikkevarer, der indeholder store mængder af stivelse og sukker (kulhydrater) udsætter dine tænder for kraftige syreangreb og dermed forfald hurtigere end andre. De forårsager også større mængder af plak og dermed mere syre, som igen øger risikoen for huller i tænderne.

Forbehandlede, fermenterede kulhydrater kan klistre sig til dine tænder i lang tid efter indtagelsen – eksempelvis rosiner, honning, mælk, tørrede frugter og brød. Kartofler og chips klæber sig også til tænderne og forårsager en tykkere plak. Slik, selv det klæbrige og søde, medfører ikke lige så stor skade på tænderne, da det hurtigere rengøres ved hjælp af spyt.

Konstante mellemmåltider påvirker også antallet af huller i tænderne. Det skyldes, at hvis du hele tiden spiser pastiller, snacks og drikker sukkerholdige sodavand uden at børste tænder, får syren mere tid til at klæbe til overfladen af dine tænder. Hvis disse syrer får lov til at sidde på tænderne i flere timer, vil der starte en begyndende nedbrydning (erosion). Derfor er det en dårlig idé at give babyer flasker med mælk ved sengetid.

Et godt råd for at forhindre ovenstående er at drikke vand efter indtagelse af føde- og drikkevarer for derved at skylle sukkeret væk.

Dårlig mundhygiejne
Dårlig mundhygiejne kan også bidrage til udviklingen af caries. Det anbefales derfor, at du børster dine tænder 2 gange om dagen - og helst efter hvert måltid. Læs mere om tandbørstning her. Derudover er det en god idé at anvende tandtråd, tandstikkere eller interdentalbørster til at fjerne evt. overskydende madrester mellem tænderne. Du kan læse mere om god mundhygiejne her.

Rygning
Rygning nedsætter mundens spytproduktion, hvilket medfører mundtørhed. Det øger risikoen for at udvikle huller i tænderne, da spyt holder tændernes overflader rene. Passiv rygning kan også øge risikoen for huller i tænderne hos børn.

Flaskevand
Vandet fra den offentlige vandforsyning indeholder essentielle mineraler og fluor, som beskytter tænderne fra forfald. Ved at drikke vand på flaske, der ikke indeholder fluor, kan du gå glip af de beskyttende egenskaber.

Alder
Flere og flere bevarer deres naturlige tænder. Længere tids slid ses hos ældre personer, og derfor er der en større tendens til at få huller i tænderne. Med tiden bliver tænderne slidt, tandhalsene blottes, og den del af tænderne, der bliver synlige, er uden beskyttende emalje. Manglende emalje gør tænderne mere udsatte for syreangreb og giver større risiko for huller i tænderne og især tandhalsene.

Recession
Recession er, når tandkødet trækker sig tilbage. Tandroden (uden glat emalje) er dermed ikke længere beskyttet af tandkødet og bliver derfor mere udsat for plakdannelse, syreangreb og forfald.

Spiseforstyrrelser
Ved spiseforstyrrelser kan dine tænder udsættes for en højere risiko for huller i tænderne. Anoreksi kan mindske spytreduktionen, der er nødvendig for den naturlige tandrensning. Bulimi udsætter tandsættet og tænderne for mavesyre ved hyppige tilbagevendende opkast, hvilket er usundt for dine tænder.

Mundtørhed
Tørhed i munden (xerestomi) kan opstå ved anvendelsen af visse lægemidler:

  • Epilepsilægemidler og antipsykotisk medicin.
  • Antihistaminer (allergimedicin).
  • Tricykliske antidepressiv medicin.
  • Beta-blokkere, der anvendes til behandling af hjertesygdomme.
  • Radioterapi.

Spyt hjælper med at rense madrester og plak væk fra tænderne. Yderligere indeholder spyt mineraler, der hjælper med at “reparere” huller i tænderne i det tidlige stadie. Spyt kan hæmme væksten af bakterier og dermed forhindre, at syren opløser tandemaljen. Ligeledes er spyt med til at neutralisere virkningerne af syre, der er til stede i munden. Der er en øget risiko for caries, når spytproduktionen falder.

Svage, dårlige (insufficiente) tandfyldninger
Tandfyldninger kan blive svage, slidte, nedbrudte og knække i årenes løb. Det kan give ideelle betingelser for udvikling af plak og yderligere huller i tænderne.

Tæt, intim kontakt med andre
Mange af de mundbakterier, der er ansvarlige for huller i tænderne, kan overføres gennem personlig kontakt. Dette kan ske f.eks. ved deling af spiseredskaber eller kys.

Kræftbehandling
Strålebehandling på hoved eller hals forårsager ændringer i spytkirtlerne, og derved nedsættes spytproduktionen. Kræftpatienter er derfor i højere grad udsat for at udvikle caries.

Redigér Slet

I begyndelsesstadiet kan der være få symptomer på huller i tænderne, men som processen skrider frem, vil du oftest opleve følgende symptomer:

  • Tandpine.
  • Smerte ved spisning af noget meget koldt, varmt eller sødt.
  • Øget følsomhed i tænderne.
  • Et hul i tanden.
  • Ubehagelig, dårlig ånde.
  • Ubehagelig smag i munden.
  • Synlige brune, sorte eller grå pletter på dine tænder.
  • Smerte, når du bider.
  • Betændelse omkring tanden.

 

Nedenfor er hullets udvikling illustreret.

Redigér Slet

Caries bliver diagnoseret ved en simpel undersøgelse af tænderne hos tandlægen. De fleste tandlæger anbefaler oftest, at der bliver taget røntgenbilleder. De begyndende huller kan være vanskelige at finde mellem tænderne, hvis der kun kigges og mærkes efter, derfor er røntgenbillederne en hjælp til at diagnosticere de begyndende cariestilstande.

Ved hjælp af en klinisk undersøgelse er tandlægen derfor i stand til at lokalisere, hvilken slags cariesstatus der er tilfældet samt dens udvikling.

Hvis du har mistanke om caries, så kontakt din tandlæge og få det undersøgt.

Redigér Slet

Caries behandles på forskellige måder afhængig af tilstanden, dens status og udvikling. Nedenfor er forskellige behandlingsmetoder oplistet:

Fluorbehandling
I tilfælde af caries i de tidligere udviklingsstadier (kridt caries) vil hullerne i tænderne blive behandlet ved hjælp af pensling eller skylning med fluor, da det er et effektivt middel mod forebyggelse af huller. En fluorbehandling reparerer og styrker emaljen samtidig med, at bakterier og plak fjernes fra munden. Denne behandling foretages enten med en gel, flydende opløsning eller lak, som børstes/pensles/lakeres på tænderne og dermed forhindrer tændernes forfald. Fluorholdige produkter som tandpasta, mundskyl og gel er andre midler, som kan anvendes til at forebygge caries, dog er den mest effektive behandling en professionel fluorbehandling, inklusiv hygiejnekontroller, anbefalet af tandlægen.

Fyldninger
Hvis cariesstatus er meget aktiv med større cariesangreb, vil den ødelagte del af tænderne kunne erstattes med en fyldning. Ved hjælp af en boremaskine vil den ødelagte del af tanden fjernes, hvorefter tandlægen udfylder hullet. Fyldningen kan bestå af et eller flere forskellige materialer som f.eks. plast, lak og porcelæn. Du kan læse mere om fyldninger her.

Kroner
Er tanden endnu mere ødelagt af caries, vil tandlægen anbefale en krone i stedet for en fyldning, da en fyldning ikke vil være stærk nok til at genoprette tandens styrke. Den ødelagte del af tanden bliver derfor boret væk, resten slebet til, og der fremstilles en krone til at erstatte den tabte del af tanden og beskytte den resterende del. Kronen kan være fremstillet af porcelæn, guld eller plast. Du kan læse mere om kroner her. Det er ikke længere tilladt at få lavet sølvfyldninger (amalgamfyldninger).

Rodbehandling
I tilfælde af at hullet er stort og er nået ind til den indre del af tanden (pulpa), vil en rodbehandling være optimal. Ved hjælp af denne behandling fjernes pulpa og erstattes med en rodfyldning. Du kan læse mere om rodbehandling her.

Tandudtrækning
Hvis tanden er meget ødelagt af et cariesangreb, er en anden mulighed at fjerne tanden for at forhindre, at caries spredes til de andre tænder. Udtrækningen af en tand medfører ofte, at de andre tænder flytter sig eller skifter plads. Dette kan påvirke bidfunktionen og selve faconen på kæberne i tandsættet. Derfor bør den udtrukne tand i de fleste tilfælde erstattes med enten et implantat eller en fast bro.

Redigér Slet

Hvis ikke der opretholdes en god mundhygiejne, opstår caries, huller i tænderne. Dette kan give følgende komplikationer:

  • Bakterierne i hulrummet kan angribe tandkødet, tænderne og den omgivende knogle. Dette fører til tandkødssygdomme som f.eks. parodontose.
  • Caries kan sprede sig til andre sunde og raske tænder.
  • Tænderne kan så knække, og det påvirker ens tyggefunktion og udseende (kosmetisk).
  • Smerten i tænderne efter caries kan være så voldsomme, at det kan være vanskeligt at spise og tygge.
  • I tilfælde af stor cariesaktivitet kan hævelse og tandbylder fyldt med pus videreudvikle sig og forårsage intens smerte. Hvis tandbylder ikke behandles, kan det være årsag til livstruende infektioner, da infektionen går i blodbanen.
Redigér Slet

Der eksisterer forskellige typer af caries:

Glatoverflade caries initial (kridt caries)
Denne type for caries er mere almindelig og angriber kun emaljen på tyggefladerne og på siden af tænderne. “Kridtning” på den glatte overflade af tanden vil være resultatet og ofte ses mest på tænderne i siden af tandrækken nede ved tandkødsranden. Denne form for caries er generelt lettest at behandle. Det sker typisk ved en fluorbehandling og øget fokus på mundhygiejnen.

Caries i pits, riller og furer (fissurer)
Cariesangreb kan forekomme i pits, små fordybninger i emaljen, men også i riller i de bagerste kindtænders emalje. Det er en god idé at kontakte tandlægen straks, så huller i tænderne kan udbedres hurtigt, så større skader kan forhindres.

Rodcaries
Lange tandhalse (uden emaljedække) er især udsat for caries, såkaldt rodcaries, som er den værste form for huller i tænderne. Rodcaries er et tandangreb på den blottede tandrod, som ikke er dækket af emalje. Denne form for caries er mere almindelig hos ældre mennesker, da tandkødet har trukket sig tilbage, så der er fri adgang til selve roden. Det er derfor vigtigt at få standset denne udvikling, så skaden mindskes.

Redigér Slet

Caries kan forebygges ved hjælp af følgende grundliggende forholdsregler:

  • Opretholdelse af en god mundhygiejne kan forhindre kridtninger i vid udstrækning. Dette kan gøres ved at børste tænder 2 gange om dagen (efter måltider) med en fluortandpasta samt anvendelse af tandtråd, interdentalbørster eller tandstikkere for at rense tænderne.
  • Anvend en mundskyl med fluor for at undgå cariesdannelse.
  • Gå regelmæssigt til tandlæge og få tjekket dine tænder, så det er muligt at opdage caries i de tidlige stadier.
  • Udskift din tandbørste regelmæssigt - mindst én gang hver 3. måned.
  • Få lagt et lag dental fluorlak i riller og furer i tænderne for at beskytte tænderne (dette gælder både voksne og børn).
  • Drik vand fra hanen, så du indtager det offentlige, fluorholdige drikkevand.
  • Undgå stivelses- og sukkerholdige fødevarer. Fødevarer, chips, pastiller og slik, som sætter sig fast i furerne og rillerne på dine tænder bør undgås. Spis sunde fødevarer, friske grøntsager og undgå kaffe og the med sukker.
  • Få en fluorbehandling, hvis ikke du får nok fluor gennem naturlige kilder. Tandlægen kan anbefale koncentrerede fluorid midler.

Du kan få yderligere information hos din tandlæge om specielle antibakterielle behandlinger, der kan reducere mængden af skadelige bakterier i tænderne.

Redigér Slet