En tandkrone er en restaurering, der beskytter den resterende del af din tand, som har været beskadiget, revnet eller destrueret. En krone er med til at styrke din eksisterende tand, så både bidfunktionen og æstetikken genoprettes. Tandkroner kaldes også hætter, fordi en krone sidder som en hat ud over din eksisterende tand og dækker således hele tandrestens ydre overflade.
Billedet illustrerer et før og efter billede af en behandling med en fortandskrone.
Der kan være forskellige årsager til, at du skal have lavet en krone:
- Hvis din tand har været udsat for betydeligt forfald eller forsømmelse, og der ikke er nok tandsubstans til at foretage en plast- eller porcelænsfyldning. Det er vigtigt for stadig at bevare bidfunktionen.
- Hvis en stor del af din tand er knækket pga. eksempelvis traume eller for store fyldninger, og tanden ikke kan bygges op ved hjælp af plastfyldninger, er en kronebehandling løsningen.
- Hvis du har en stor læsion på tanden og ønsker ekstra beskyttelse, er en krone optimal. Læsion i tænderne kan være tænder med store huller (caries
), gamle, misfarvede plast- eller porcelænsfyldninger eller gamle kroner. - Hvis du efter udtrækning af en tand, har fået lavet implantatskrue til et implantat, skal den mistede tand erstattes, og en ny krone monteres på mellemstykket af implantatet.
- En rodbehandling svækker tanden. Derfor er der ofte brug for en krone for at styrke og holde sammen på den svækkede tand.
- Hvis du skærer tænder (bruksisme), slides og ødelægges tænderne. At forsyne den ødelagte tand med en krone kan være en god mulighed. Det kan dog også være en løsning at sætte plast på for at bevare den naturlige tand.
- Hvis du indtager underlødig kost (usund kost uden næringsværdi - det er ofte klistret), kan du blive udsat for syreskader, så dine tænder opløses så meget, at den eneste mulighed er at forsyne den ødelagte tand med en krone.
- Af kosmetiske årsager kan du vælge porcelænskroner for at forbedre æstetikken af dit smil.
Du starter med en konsultation hos din tandlæge, hvor I drøfter alle behandlingsmuligheder og indgår en aftale. Første led i behandlingen er at præparere tanden, hvor kronen skal påsættes. Dette udføres ved at rense tanden, fjerne alle læsioner og forme tanden ved hjælp af et diamantbor (et tandlægebor, der sliber tænderne). Hele seancen foregår under lokalbedøvelse. Formen på tanden er tilspidset, så der er plads til, at kronen kan påsættes.
Når tanden er præpareret, tages et aftryk af dine tænder – enten ved hjælp af konventionel eller digital aftryksteknik. De fleste tandlæger tilbyder digitale aftryk i stedet for de konventionelle. Her tages et digitalt billede dine tænder, som sendes videre til dentallaboratoriet eller til tandlægens egen fræsemaskine. Har tandlægen en fræsemaskine, kan behandlingen klares på ét besøg. Du kan læse mere om digitale aftryk her.
Et konventionelt aftryk tages ved hjælp af et særligt aftryksmateriale fyldt i en aftryksske. Det færdige aftryk bliver derefter sendt til et dentallaboratorium, der bruger aftrykket til fremstilling af en krone. Farveprøve foregår enten på klinikken eller hos laboratorieteknikeren. Det tager normalt 2-3 uger for teknikeren at fremstille kronen. I mellemtiden vil tandlægen tilbyde en midlertidig krone – typisk plastkrone – for at dække og beskytte din præparerede tand. Ved dit næste besøg fjernes den midlertidige krone ved at ætse det yderste lag på den præparerede tand. Det gøres for at give tanden (tandstubben) en ru overflade, så cementen har en god overflade at bonde (lime) fast på. Din tandlæge sætter kronen på tandstubben for at kontrollere funktion, farve og æstetik samt kanttilpasning. Når både du og behandleren er tilfredse med resultatet, cementeres kronen på plads.
Fordelen ved en krone er dens holdbare løsning. Hvis kronen bliver vedligeholdt, forventes den at holde i 10-15 år.
Som ved andre behandlingsmetoder er der ulemper. Ved en krone kan der nævnes følgende:
- Det tager tid at vænne sig til kronens funktionalitet.
- Det er en dyrere løsning, og der modtages ikke tilskud fra den offentlige sygesikring.
For at kunne lave en krone skal der være en tilstrækkelig højde på den nuværende tand. Så længe tanden ikke er flækket på langs, er det muligt at lave en krone.
Kroner bør ikke være det første valg, hvis formålet er at forbedre æstetikken. Ved kroner skal din tandlæge præparere og dermed fjerne en betydelig del af den oprindelige tandsubstans ved indgrebet. Mindre omfattende alternativer til fuldkroner kan være behandling med plastfacader, som bevarer mere af den oprindelige tandsubstans. Kroner er påkrævet, hvis styrken af en resttand skal øges, eller støtten for en ny restaurering er kompromitteret. Facader og bondede plastrestaureringer er kun lige så stærke som den bærende tand.
Kronens holdbarhed afhænger i høj grad af, hvordan du vedligeholder dine tænder. En tandkrone kræver samme grad af omhu og opmærksomhed som dine naturlige tænder. Hvis du har gode mundhygiejnevaner, går til kontrol hos tandlægen, ikke skærer tænder og indtager en tand-venlig kost, kan en høj kvalitetskrone forventes at holde 10-15 år. Du kan læse mere om kroners garanti her.
Efter du har fået lavet en krone, skal du sørge for at gå til kontrol og overholde aftalerne med din tandlæge. Yderligere er det vigtigt, at du vedligeholder dine tænder ved at opretholde en sund mundhygiejne. Du kan læse mere om god mundhygiejne her.
Smerter og bivirkninger varierer fra person til person. De fleste oplever følgende:
- Ingen bivirkninger.
- Ømhed – opleves ved for høje kroner.
- Smerter – opleves ved beskadigelse af roden.
Kroner laves i en bred vifte af materialer. Der veksles mellem guldkrone, metalkeramikkrone (MK-krone), fuldkeramisk krone og stålkrone. Der er mange forskellige mærker og typer af porcelænskroner. Omkostningerne forbundet med fremstillingen varierer i takt med materialet, der anvendes – jo bedre kvalitet, jo højere pris.
Guldkrone
I flere generationer har kroner af guld været anset for det mest holdbare fyldningsmateriale i tænderne og er det stadig så længe, at forskrifterne følges. Guldet kan blive slidt, så der ”går hul” i kronen eller i kanterne af indlægget. Hvis dette er tilfældet, skal det skiftes.
Metalkeramikkrone (MK-krone)
En keramisk krone er en legering af ædelmetaller og en fusionering med porcelæn. Ædelmetallet er placeret inderst, og porcelænet er den yderste skal. Farven på kronen passer til din egne tænders nuance. Det er en holdbar løsning, dog er porcelæn/metal-bindingen det svage led og kan være årsagen til, at kronen ikke holder kosmetisk under kraftig belastning. Bliver porcelænet udsat for markant slid, kan metallet blive synligt.
Fuldkeramisk krone (ren porcelæn)
Kroner fremstillet i ren porcelæn har vundet mere og mere indpas i tandbehandling. Det skyldes porcelænets kosmetiske egenskaber, dog må der påregnes kortere holdbarhed grundet mindre trækstyrke.
- Zirkonium-kroner: Anvendes mest i kindtænderne, da de er tætte i farven, som ellers kan skabe et lidt ”dødt” udseende i fortænderne.
- Procerakroner: De første porcelænskroner, der anvendes til fortænderne. De afløser i høj grad de metalkeramiske kroner pga. deres kosmetiske egenskaber.
- Cad-Cam–kroner: Referer mest til, at kronen er lavet ud fra et digitalt aftryk og herefter er blevet fræset. Enten laver laboratoriet et scan af det aftryk, som tandlægen har sendt, og ellers så scanner tandlægen selv med en digital scanner.
- E-max-kroner: Kroner fremstillet i et specielt, stærkt porcelæn under et højt tryk – enten som blokke til Cad-Cam brug hos tandlægen eller på et dentallaboratorium af teknikere.
- Empress-krone: En presset porcelænskrone.
- Cerinate-porcelæn: En stærk porcelænskrone.
Stålkroner
En speciel, præfabrikeret stålkrone bruges i børnetandplejen til at holde tanden på plads i stedet for at trække den ødelagte tand ud. Denne er karakteriseret som Rocky Mountain.