Tandpasta er et tætflydende middel, som påføres tandbørsten og anvendes under tandbørstning. Tandbørsten og tandpastaen rengør tænderne for madrester, bakterier og plak ved nænsomt at slibe tændernes overflader rene. Ofte er tandpasta tilsat smag og har en skummende effekt, som gør tandbørstningen lettere og mere behagelig.
Tandpasta er kun et supplement til den daglige tandbørstning og hjælper med at opretholde en god mundhygiejne. Det er ikke tandpastaen, men tandbørstning, der sikrer dig rene tænder. Du kan sagtens fjerne madrester, bakterier og plak uden tandpasta. Tandbørstning er derfor det vigtigste element for at opretholde en god mundhygiejne. Du kan læse mere om tandbørstning her.
De fleste tandpastaer indeholder forskellige ingredienser, som kan have følgende egenskaber:
- Forebyggelse af huller i tænderne (caries).
- Forebyggelse af tandsten.
- Forebyggelse af tandkødsbetændelse.
- Forebyggelse af isninger.
- Mild blegningseffekt.
Tandpasta er ikke nødvendig for at fjerne madrester, bakteriebelægninger og plak. Disse kan fjernes ved hjælp af tandbørstning samt tandstikkere, tandtråd eller interdentalbørster. Tandpasta er dog med til at gøre tandbørstningen lettere og mere behagelig. De fleste tandpastaer har forebyggende egenskaber og anbefales derfor i din daglige mundhygiejnerutine.
Der skal doseres en mængde tandpasta ca. svarende til en ært eller lille fingernegl på tandbørstens børstehår. Børn skal dog have en mindre mængde afhængig af deres alder. Du kan læse mere om børn og tandpasta her. Mange fylder hele tandbørsten med tandpasta, hvilket ikke er nødvendigt.
Tandpasta er ofte tilsat en række kemikalier for at fjerne bakterier og plak samt for at beskytte tænder og tandkød. De fleste tandpastaer indeholder forskellige ingredienser, som har hver deres funktion og egenskaber. De fleste indeholder polermiddel (pudsemiddel), slibemiddel, aromastoffer, enzymer, skummemiddel, fugtighedsgiver og fortykkelsesmiddel.
Skummemiddel
Nogle tandpastaer indeholder skummemidlet Natrium Lauryl Sulfate, også kaldet Sodium Lauryl Sulfate. Skummemidlet er ikke nødvendigt for at rengøre dine tænder, men er dog med til at optimere rengøringen af dem. Det er manges opfattelse, at skummemidlet giver en frisk fornemmelse og rene tænder.
Fluor
Fluor er med til at forebygge huller i tænderne (caries). Fluor er også med til at gøre tænderne stærkere, så de bedre kan modstå syreangreb. Ifølge kosmetikbekendtgørelsen må tandpasta maksimalt indeholde 1500 ppm (milliontedel) fluorid ved salg i dagligvarebutikker. Du kan få en medicinsk tandpasta med 5000 ppm fluorid, dog er denne receptpligtig og forhandles kun på apoteker. Tandpasta med fluor er ikke skadelig så længe, at du anvender tandpastaen som angivet på pakken. Tandpasta med fluor anbefales af mange tandlæger, da fluorholdige tandpastaer styrker det hårde tandvæv.
Smag
De fleste tandpastaer er tilsat smag. Smagen er med til at give en god smag i munden og modvirke dårlig ånde.
Slibemiddel
Alle tandpastaer indeholder slibemiddel, som afhjælper misfarvninger af dine tænder efter f.eks. kaffe, te og rødvin.
Det er en god idé at børste barnets tænder med lidt fluorholdig tandpasta – allerede når den første tand bryder frem. Du bør anvende voksentandpasta, så barnet vænner sig til smagen og lugten af tandpasta. Børn kan sagtens anvende den samme tandpasta som resten af familien – medmindre andet er angivet på emballagen. Børn skal blot have en mindre dosering af tandpastaen på deres tandbørster.
Børn under 9 år må dog ikke få for meget fluor, da det kan give fluorskader i form af mærker på tænderne (også kaldet fluorose). For meget tandpasta eller fluorholdige produkter over længere tid påvirker dannelsen af emalje på de kommende tænder, hvilket kan give et hvidligt lag af misfarvninger. Det er ganske ufarligt, men bør undgås. Der bør ikke bruges mere tandpasta, end hvad der svarer til barnets lillefingernegl eller en ært. Du kan evt. vælge at anvende en mindre fluorholdig tandpasta til børnene.
Første billede illustrerer, hvor meget tandpasta der skal anvendes ved få tænder, og billede 2 illustrerer, hvor meget der skal anvendes ved flere tænder.
Tandpasta har en lang holdbarhed ofte svarende til 30 måneder eller længere. På produktet kan der findes en holdbarhedstid, som er gældende efter åbning. Den er vist ved et krukkesymbol og antal af måneder.
Hvis tandpastaen stivner i tuben, er det et tegn på, at den ikke længere bør anvendes.
Tandlæger anbefaler, at du vælger en tandpasta indeholdende fluor. Fluor styrker det hårde tandvæv ved at trænge ind i emaljen og danne et beskyttende lag, så tænderne kan modstå syreangreb fra bakterier, der ellers laver huller i tænderne (caries). Voksne mennesker skal bruge en tandpasta med ca. 1450 ppm fluorid. Du kan se fluorindholdet på bagsiden af tandpastaen.
Børn under 9 år må ikke bruge for meget fluor, da det kan give fluorskader i form af mærker på tænderne. Du bør derfor ikke bruge mere tandpasta, end hvad der svarer til barnets lillefingernegl eller en lille ært. Du kan læse mere her.
Lider du af følsomme tænder, kan du anvende tandpasta beregnet til sensitive tænder. De hjælper ofte mod isninger.
Så længe du følger tandpastaens retningslinjer og fremgangsmåde, er tandpasta ikke skadelig eller farlig for dine tænder og tandkød.
Nogle tandpastaer indeholder skummemiddel, så du opnår en frisk fornemmelse og rene tænder. Skummemidlet er med til at optimere rengøringen af dine tænder.
Det er ikke skadeligt at sluge små mængder tandpasta under tandbørstningen, men du bør lære dit barn at spytte tandpastaen ud. Hvis du har problemer med at få barnet over til håndvasken, kan du tage et glas med, som barnet kan spytte tandpastaen ud i.
Sluger dit barn større mængder af tandpasta, kan der være risiko for gener. Ofte skal der dog en hel tube til, før der er risiko for gener og en evt. forgiftning. Det er sjældent, at det medfører farlige forgiftninger. Hvis dit barn har slugt store mængder af tandpasta, bør du kontakte lægen.
Situationen kan afhjælpes ved, at barnet får et glas mælk hurtigst muligt. Kalken i mælken binder fluor og forhindrer derfor, at fluoren optages i kroppen.
Hvis dit barn har fået for meget fluor, kan følgende symptomer opleves i løbet af få timer:
- Ondt i maven.
- Diarré.
- Opkastninger.
- Øget spytmængde.
- Tørst.
- Rysten.
- Uregelmæssig hjerterymte.
- Kramper.
Hvis dit barn oplever nogle af ovenstående symptomer, skal du kontakte lægen.
Tandpastaen skal doseres på tandbørstens børstehår. Der skal doseres en mængde ca. svarende til en ært eller lille fingernegl på tandbørstens børstehår.
Efter tandbørstning skal du spytte det overskydende tandpasta ud. Tandpasta skal ikke sluges. Det anbefales, at du undgår at skylle munden en halv time efter tandbørstningsrutinen, så du opnår den bedste effekt af din tandpasta.
Tandpasta skal anvendes under de daglige tandbørstningsrutiner (2-3 gange). Læs mere om tandbørstning her.