Bro

Formål

At erstatte manglende tænder.

Redigér Slet

Behandlingstid

2-4 uger.

Redigér Slet

Behandlere

Almindelige tandlæger og kosmetiske tandlæger.

Redigér Slet

Pris

Fri pris. Prisen varierer mellem 3.000-10.000 kr. pr. led.

Redigér Slet

Tilskudsberettiget

"danmark" yder tilskud. Se her.

Redigér Slet

En bro er en kunstig tand, som erstatter en eller flere manglende tænder. En bro bygges og hæftes på dine nabotænder og fungerer dermed som et fast mellemled. Broen sættes på de præparerede nabotænder på hver side af den kunstige tand, så der dannes en sammenkædning mellem tænderne.

En bro består hovedsageligt af:

  • En kunstig tand, som kan være fremstillet af guld, ædle metallegeringer, porcelæn, plast eller en kombination af disse materialer.
  • To kroner på tilstødende tænder, der holder den kunstige tand på plads.
Redigér Slet

Når en eller flere af dine tænder mangler, kan du med fordel få lavet en bro, hvis ellers nabotænderne er sunde. Behandlingen er med til at stabilisere tænderne, så de ikke flytter sig, og forhindrer dermed, at biddet forringes. Manglende tænder vil have indflydelse på:

  • Dit smil og udseende.
  • Dit bid. Nabotænder vil forsøge at udfylde det hul, der opstår efter udtrækningen og således ændre din bidfunktion; den måde, de øvre og nedre tænder bider sammen på.
  • Din tale.
  • Formen på dit ansigt.
  • Risiko for tandkødssygdomme og huller i tænderne (caries) som følge af fødevarer, der vil sætte sig fast og ophobes i hullet.
Redigér Slet

Der findes forskellige former af broer:

Traditionel, fast bro
En traditionel bro er den mest almindelige og anvendte bro. Den består af et mellemled, som er smeltet sammen med to porcelænskroner, der er bygget på tilstødende tænder eller implantater. Normalt fremstilles mellemledet enten i keramik eller i porcelæn, der er smeltet til metal. Broen er fastcementeret på nabotænderne og kan derfor ikke fjernes, deraf kommer navnet fast bro.

Resin-bonded bro/Maryland-bonded bro
Denne type af bro avendes, hvis hullet er placeret mellem dine fortænder, eller hvis tænderne omkring hullet er sunde og stærke. Resin-bonded broen kan være fremstillet af plast og metal, som bliver ætset til det metalbånd, der bindes på de tilstødende tænders bagside.

Ekstensionsbroer
Ekstensionsbroer anvendes, hvis der kun er tænder på den ene side af dét hul, hvor der ellers ville have siddet en tand. Erstatningstanden bliver bygget op ad tænderne på dén ene side. Denne bro udvælges typisk i områder, der er mindre udsatte for belastning f.eks. de forreste tænder.

Redigér Slet

Behandlingen starter med en indledende klinisk undersøgelse af tænderne med røntgen, kliniske billeder og modeller, hvorefter behandlingen og prisen aftales.

Behandlingens første konsultation:

  • Tandlægen bedøver området med en mild bedøvelse.
  • Tænderne på hver side af hullet præpareres ved at slibe lidt af tænderne for at give plads til de nye kroner.
  • Tandlægen tager aftryk enten ved hjælp af en aftryksske med aftryksmateriale af de præparerede tænder eller digital scanning. Aftrykket sendes til laboratoriet, så fremstillingen af broen kan påbegyndes.
  • En midlertidig bro monteres i munden for at beskytte det udsatte tandkød og de præparerede tænder.
  • For at bestemme den nøjagtige farvenuance til den faste bro anvendes en farveskalaguide samt et klinisk foto. Det gøres for at sikre, at den faste bro matcher de naturlige farvevariationer i dine tænder, din hud-, hår- og øjenfarve.

Behandlingens anden konsultation:

  • Den midlertidige bro fjernes, og den specialfremstillede bro bliver cementeret. Pasformen og biddet kontrolleres og justeres, hvorefter arbejdet cementeres på plads på tænderne.
  • Flere besøg er ofte nødvendigt for at kontrollere og justere biddet.
  • Ved behandling af permanente faste broer kan den midlertidige bro fastsættes i et par uger i tidsrummet, det tager at få pasformen og biddet kontrolleret. Den færdige bro bliver herefter fastcementeret.
Redigér Slet

For at opnå den længste levetid på din bro er det bl.a. nødvendigt at opretholde en sund mundhygiejne.

Vedligehold af bro:

  • Rengør broen hver dag for at forebygge huller i tænderne (caries), dårlig ånde og tandkødssygdomme. Det gøres bedst vha. særlig tandtråd. Spørg din tandlæge om, hvilken der passer dig bedst.
  • Rengør under mellemleddet hver dag.
  • Hold de resterende tænder sunde, da disse bruges som grundlag for broen.

God mundhygiejne:

  • Børst dine tænder 2-3 gange dagligt. Du kan læse mere om tandbørstning her.
  • Anvend tandtråd min. 1 gang dagligt. Når du skal bruge tandtråd, skal det indsættes under området mellem broen og tandkødsranden. Hold fast i et længere stykke tandtråd, og træk forsigtigt tråden op, så den spidse ende trækkes hele vejen igennem. Brug begge hænder, når du bevæger tandtråd frem og tilbage under broen samt op og ned langs bropillerne. Anvend tandtråden på broen fra den ene ende til den anden. Du kan læse mere om anvendelse af tandtråd her.

Kost og spisevaner:

  • Spis bløde fødevarer eller mad skåret i små stykker, indtil du har vænnet dig til broen.
  • Spis en afbalanceret og nærende kost, som også er god for dit almene helbred og din tandsundhed. Du kan læse mere om mad og drikke her.
Redigér Slet

En bro kan holde 10-15 år forudsat, at du sørger for at vedligeholde din bro samt at opretholde en god mundhygiejne og sunde spisevaner. Du kan læse mere om god mundhygiejne her.

Redigér Slet

Der er en række fordele ved at få lavet en bro som erstatning for den manglende tand eller tænder. Følgende fordele kan nævnes:

  • Broen har et naturligt udseende.
  • Broen kræver generelt kun to større, længerevarende aftaler med tandlægen.
  • Broen har en længere holdbarhed, da den holder i 10-15 år.
  • Broen medfører en forbedring af dit udseende og bevarer dit oprindelige bid samt din tale.
Redigér Slet

At få lavet en bro indebærer en række ulemper i forhold til andre alternativer:

  • Tænderne kan blive mildt følsomme over for ekstreme temperaturer, varme og kulde de første par uger.
  • Der kræves, at nabotænderne har sund tandsubstans for, at de kan fungere som ankre for en bro.
  • De tilstødende tænder skal slibes kraftigt for at fungere som bropiller.
  • Sund tandstruktur fjernes for at give plads til den krone og bro, der skal indsættes.
Redigér Slet

Implantater samt del-og helproteser er andre behandlingsmetoder, som anvendes til at erstatte en eller flere manglende tænder. Behandlingerne har hver især deres fordele og ulemper, så derfor er det en god idé at rådføre dig med din tandlæge.

Redigér Slet