Parodontose er en tandsygdom, der starter som en betændelsestilstand først i tandkødet og senere breder sig til kæbeknoglen. Starten har været ubehandlet tandkødsbetændelse, der har spredt sig til det dybereliggende væv. Langsomt har den alvorlige tandkødsbetændelse medført, at dét væv, som fæster tanden, nedbrydes, og symptomerne kan være, at tænderne bliver løse og kan ende med at falde ud. Tandkødet kan blive sundt igen efter behandling, men fæstet, knoglen med fibre som støtter tanden, er mistet og kan ikke gendannes. Parodontose er en langsomt udviklende, kronisk sygdom, og der vil altid være risiko for, at den vender tilbage – især ved den mindste forsømmelse af god mundhygiejne.
Parodontose er en almindelig folkesygdom, hvor risikoen for at få sygdommen øges i takt med alderen og ved manglende vedligehold af mundhygiejnen.
Parodontose starter med ubehandlet tandkødsbetændelse, som opstår pga. bakterieophobninger i tandkødslommerne (poche
) og på tænderne ved tandkødskanten. Hvis ikke tandkødsbetændelse behandles rettidigt, udvikler tilstanden sig til parodontose. Bakterierne angriber tandens rodhindefibre og nedbryder langsomt vævet, der fæster tanden til kæbeknoglen. Dette medfører et varigt tab af rodhindefibre, en dybere tandkødslomme, knogletab samt senere en løsnet tand. Jo mere alvorlig parodontosen er, jo dybere bliver tandkødslommerne og mere alvorligt knogletab – med andre ord: Resultat vil være, at tænderne bliver mere og mere løse og kan til sidst falde ud eller må fjernes. For at se hvor fremskreden en evt. parodontose er, måles dybden af tandkødslommerne ved hjælp af en pochemåler.
Faktorer, som øger risikoen for at udvikle parodontose:
- Rygning.
- Dårlig mundhygiejne.
- Svækket immunforsvar.
- Stress.
- Er arveligt disponeret.
- Har systemiske sygdomme f.eks. sukkersyge (diabetes).
Parodontose er en videreudvikling af tandkødsbetændelse, og derfor vil du opleve samme symptomer som ved dette. Du vil opleve, at tandkødet er hævet, betændt, ømt og rødligt, men ofte også har en øget tendens til at bløde ved tandbørstning og rengøring af tandmellemrum med tandstikkere, tandtråd eller interdentalbørster.
Det er sjældent, at andre gener opleves i startfasen, da tandkødsbetændelsen ofte udvikler sig til parodontose ubemærket. Ved alvorlig parodontose ses det, at tandkødet trækker sig tilbage og gør tandens rod synlig. Nogle oplever, at tænderne ændrer stilling i munden i takt med, at tandkødslommen bliver dybere, knoglen forsvinder, og tænderne bliver mere mobile. Betændelsestilstanden kan også medføre dårlig ånde. Jo mere alvorlig parodontose du får, jo mere vil tandhalsene blive blottet. Dine tænder vil måske samtidig blive mere overfølsomme for kulde og varme samt søde og syrlige føde- og drikkevarer, hvor symptomerne vil føles som korte, skarpe jag.
Hvis du oplever ovenstående symptomer, bør du kontakte tandlægen, så større skader kan undgås og forebygges.
For at sygdommen kan stoppes, skal parodontose behandles hos tandlægen. Det sker ved hjælp af parodontosebehandling, hvor tandsten og bakterier i tandkødslommen, på tænderne og rodoverfladerne fjernes. Rodoverfladerne bliver samtidig afglattede. Det kan være nødvendigt med en lokalbedøvelse, hvis dit tandkød og rodoverfladerne er ømme. Efter endt behandling er det vigtigt, at du sørger for at opretholde en god mundhygiejne, så sygdommen ikke udvikler sig yderligere. Du kan læse mere om god mundhygiejne her. Du kan altid spørge din tandlæge eller tandplejer til råds, da de kan henvise til specielle teknikker og hjælpemidler, der er nødvendige for at holde dit tandsæt rent.
I nogle tilfælde kan tandlægen ved operation genopbygge det tabte fæste - specielt hvis det kun er enkelte tænder, som er ramt af slem parodontose.
I tilfælde af meget dybe tandkødslommer kan en tandkødsoperation være nødvendig for at stoppe sygdommens videreudvikling. Indgrebet vil foretages under lokalbedøvelse og vil være uden større ubehag bagefter.
Hvis tænderne mistes som følge af parodontose, er helprotese ofte løsningen til erstatning af tandtabet. En anden løsning vil være indsættelse af implantater og tilhørende implantatbro.
Nedenfor er der vist et før- og efterbillede af en patient, som er blevet behandlet for parodontose.
Parodontose er en kronisk lidelse, og derfor vil der altid være mulighed for, at sygdommen vender tilbage. Dette er især tilfældet, hvis tænderne forsømmes det mindste ved dårlig mundhygiejne.
For at forebygge og forhindre parodontose bør du:
- Opretholde en ordentlig og god mundhygiejne ved at følge tandlægens eller tandplejerens instruktioner, børste tænder og rengøre tandmellemrummene med tandtråd, tandstikkere eller interdentalbørster.
- Gå til almindelige forebyggende undersøgelser hos tandlægen eller tandplejeren. De kan følge med i eventuel parodontoseudvikling – typisk ved at tage ekstra røntgenbilleder og måle tandkødslommernes dybde.
- Få regelmæssig forebyggende parodontosebehandling hos tandlægen eller tandplejeren.
- Undgå rygning.
Hvis ikke du sørger for at opretholde en god mundhygiejne, vil parodontosebehandlingen derfor kun fungere som et indgreb, der sænker farten på sygdommens udvikling – ikke stoppe den. Det anbefales derfor, at du passer på dine tænder og følger retningslinjerne, din tandlæge giver dig.