Om AOT

Alt om Tænder indeholder al almindelig information om dine tænder. Som patient kan du have behov for ekstra viden om bestemte undersøgelser, behandlinger, instruktioner eller muligheder i forhold til økonomi, garanti og klage. Du kan også blot være nysgerrig og ønsker at vide mere om tændernes anatomi, de forskellige tandsæt, dit tandkød og din bidfunktion.

Siden indeholder en masse illustrative billeder, forklaringer og den nyeste information inden for behandlingsmetoder, som tandlæger i Danmark benytter. På siden er alle Danmarks tandlæger oplistet; derfra kan du søge efter tandlæger ud fra din adresse, postnummer og by.

Vi har holdt siden letlæselig for dig som almindelig patient. I nogle tilfælde giver det mest mening at bruge det faglige udtryk, men i så fald vil der ofte være mulighed for at få en pop-up forklaring af ordet. Forklaringerne af ordene stammer fra en intern ordbog, hvor du kan finde en masse faglige udtryk, du ofte hører hos tandlægen.

Det er vigtigt at pointere, at dit tandsæt er individuelt. Siden er ment som et supplement af information og kan aldrig stå alene i forhold til en diagnose og et eftersyn hos tandlægen. Derfor skal du altid konsultere din tandlæge i forhold til problemer, behandlinger og anden information relateret til dine tænder.

Redigér Slet

I tæt samarbejde med tandlæger har DentaNet udarbejdet Alt Om Tænder. Vi er et professionelt netværk bestående af over 1.100 tandlæger fordelt på mere end 500 klinikker i Norden. Sammen hjælper klinikkerne hinanden med at gøre patienterne endnu gladere.

DentaNet afholder en hel del kurser, hvor vi henter internationale tandlæger til Skandinavien. Her deltager tandlæger og opgraderer deres viden inden for moderne tandpleje. Samtidig indgår vi aftaler med leverandører, så klinikkerne har adgang til relevante materialer og udstyr uden at skulle bruge tid på at søge efter dem. De fleste tandlæger vil helst bruge deres tid på deres patienter, og DentaNet prøver derfor i vid udstrækning at lave tiltag, der kan effektivisere og hjælpe medlemmerne – til gavn for deres patienter.

Alt Om Tænder er opstået af behovet for at samle en masse viden, som patienterne – som ikke-eksperter – kan forholde sig til, og som tandlægerne kan henvise til. Dette værktøj hjælper på dialogen imellem patienten og tandlægen, så der i sidste ende er endnu større klarhed over, hvad der eventuelt kan være i vejen, og hvilke muligheder der er for tandbehandling til den enkelte patient.

Du kan læse mere om DentaNet på dentanet.dk.

Redigér Slet

Vi kan kontaktes på e-mailen: mail@dentanet.dk. Du kan kontakte os vedrørende ris, ros, input eller af andre årsager. 

Vi besvarer ikke henvendelser vedrørende individuelle tandproblemer. Drejer det sig om dette, skal du kontakte din tandlæge.

Redigér Slet