Tandblegning

Formål

At få hvidere tænder.

Redigér Slet

Behandlingstid

Fra 1 time til 4 uger.

Redigér Slet

Behandlingssted

Kosmetiske tandlæger, tandplejere og certificerede klinikassistenter.

Redigér Slet

Pris

Fri pris. Prisen afhænger af behandleren og det anvendte blegesystem.

Redigér Slet

Tilskudsberettiget

Nej.

Redigér Slet

Hvis du er utilfreds med dine tænders nuværende farve og nuance, kan du få lavet en tandblegning. Tandblegning er en behandling, som medfører hvidere og lysere tænder.

 

Billederne illustrerer et før og efter billede af behandling med professionel tandblegning.

Redigér Slet

Din tandlæge vil vurdere, om du er egnet til tandblegning ved en indledende konsultation. Mange tandsæt er ikke egnet til tandblegning, hvilket kan skyldes f.eks. parodontose eller huller i tænderne (caries).

Hvis du har fået lavet en krone, plastfyldning eller lignende behandlinger, vil en tandblegningsbehandling ikke ændre farven på disse fyldninger. Derfor kan det være nødvendigt at få skiftet alle gamle fyldninger ud, så de matcher den nye hvide farve på tænderne. 

Redigér Slet

Der er forskellige typer af tandblegningsprocedurer. De fleste tandlægeklinikker tilbyder to former for blegningsprocesser:

  • Lasertandblegning på klinik.
  • Professionel tandblegning med hjemmekit.

Ved begge metoder anvendes midlet perioxid til at blege tænderne. Jo højere koncentration af perioxid, des større effekt af blegning af tænder. Dog er der samtidig en større risiko for bivirkninger såsom overfølsomhed og skader på det omgivende tandkød og læber. Ønsker du at blege dine tænder uden professionel rådgivning, kan der bestilles et hjemmekit på nettet. Det er en god idé at overveje, hvilke konsekvenser det kan have. Det anbefales, at tandblegning foregår i samråd med din tandlæge.

Redigér Slet

Lasertandblegning foregår på en tandlægeklinik. Behandlingen involverer en laserlyskilde og lysaktiveret blegege, som bleger tænderne. Normalt tager proceduren ca. 1-2 timer og giver et intensivt blegeresultat. Mange tandlæger anbefaler lasertandblegning som en start, hvor behandlingen bør følges op med professionel hjemmeblegning.

Redigér Slet

Før en lasertandblegning foretages, skal du til konsultation og forundersøgelse hos din tandlæge for at sikre, at dine tænder er egnet til tandblegning. Undervejs vil du ligeledes modtage nødvendig information om mulige risici og bivirkninger, som behandlingen kan medføre. Efter endt konsultation vil de fleste tandlægeklinikker bede dig underskrive en samtykkeerklæring for at bekræfte, at du har fuld forståelse for behandlingens fordele og risici.

Før behandlingen vil din tandlæge eller tandplejer foretage en scaling og polering, hvor du får renset dine tænder grundigt for overfladiske pletter, tandsten og ujævnheder. Dette vil forbedre tændernes udseende markant således, at tænderne fremstår lysere og hvidere.

Det næste skridt er at få lavet en farveprøve af dine tænders farver og nuancer. Dette kan gøres ved at anvende enten en tandfarveskala eller ved hjælp af et digitalt foto af dine tænder. Ofte anvendes begge metoder. Når farveprøven er taget, forberedes tænderne og det omkringliggende væv til behandlingen. Blegegelen indeholder normalt en høj koncentration af peroxid (op til 6 %), derfor vil tandlægen beskytte området ved tandkødet, så det kun er tænderne, der udsættes for blegningen. Tænderne bliver dækket med bomuldsruller og en beskyttelsesskinne, der hærder i munden, når den anbringes på tænderne og udsættes for ultraviolet lys. Yderligere anvendes en kind- og læbeholder til at holde læber og kinder væk fra tænderne. Det er meget vigtigt, at din tandlæge beskytter dit tandkød og læber ved at anvende beskyttende materialer for at undgå evt. skader eller ætsning af bløddelene.

Under behandlingen anvendes beskyttelsesbriller for at beskytte øjnene mod laserlyset og forhindre evt. skader ved utilsigtede stænk af perixod. Mange klinikker tilbyder “DVD-briller”, som patienten kan benytte til at se en film, imens behandlingen finder sted.

Ved hjemmeblegning anvendes en lavere koncentration af peroxid, så der er mindre risiko for skader. Der eksisterer dog stærke hjemmetandblegningskit, som har forvoldt slemme forbrændinger og ætsninger af læber og tandkød. Derfor bør tandblegning altid foretages i samråd med din tandlæge.

Efter at tænderne er dækket af beskyttende materialer, påføres blegegelen på overfladen af tænderne. Herefter tændes laserlyset, som aktiverer gelen. Nogle blegesystemer bruger ikke en aktiverende laser, og mange tandlæger hævder, at laseren ikke gør nogen forskel for slutresultatet. Hvis du føler, at dine læber eller tandkød begynder at brænde eller svie, skal du sige det øjeblikkeligt til din tandlæge. Efter ca. 15. minutter fjernes gelen, tænderne skylles, og processen gentages yderligere to gange.

Afslutningsvis vil tandlægen skylle blegegelen væk og fjerne beskyttelsen. Herefter tages et kontrol fotografi, og/eller farven vil blive sammenlignet med farveskalaen for at vurdere det endelige resultat. Resultaterne er øjeblikkelige og vil som regel være mest synlige i starten, da nuancen på tænderne kan være op til 5-10 niveauer lysere.

Redigér Slet

Et hjemmetandblegningskit indeholder en professionel blegegel og individuelle skinner, som fremstilles af en tandtekniker. Oftest anvendes hjemmetandblegning som opfølgning på en lasertandblegning foretaget hos tandlægen. For at kunne anvende et professionelt hjemmetandblegningskit skal der tages et aftryk af dine tænder hos tandlægen ved hjælp af et specielt dentalkit. Tandteknikeren bruger aftrykket til at lave en gipsmodel af dine tænder. Denne model anvendes til at fremstille en individuel tandblegningsskinne (normal varighed er 5-10 dage). Skinnen bruges i kombination med en professionel tandblegningsgel, som udleveres af din tandlæge.

Tandblegningsgelen anvendes, indtil du er tilfreds med resultatet. Ofte vil du se den største forandring inden for de første 7 dage. Derefter anvendes blegegelen hovedsageligt til at stabilisere den opnåede ændring af farven. Det vil typisk tage 2-3 uger afhængigt af tandblegningssystemet og tiden, skinnerne er i munden. Nogle behandlere foreskriver, at skinnerne skal anvendes natten over, mens andre anbefaler 1-2 timer om dagen. Professionel hjemmetandblegningskit giver permanente resultater over en længere tidshorisont, hvorimod en lasertandblegning tilbyder hurtige, synlige resultater. En kombination af disse to metoder anbefales, da det giver det bedste resultat på både kort og lang sigt. Det er vigtigt, at hjemmetandblegning sker i samråd med en tandlæge.

Redigér Slet

Virkningen af blegning varierer meget fra individ til individ og afhænger af typen af tandblegning. Nogle mennesker reagerer optimalt på tandblegning og vil få meget hvidere tænder, mens andre kun vil se en lille forskel efter behandlingen. Folk med stærkt misfarvede tænder har tendens til at opnå mere synlige resultater end personer med kun lidt misfarvede tænder. Din tandlæge vil være i stand til at rådgive dig om de sandsynlige resultater efter den indledende konsultation.

Redigér Slet

Nogle patienter oplever ingen smerter eller overfølsomhed i deres tænder ved tandblegning. Der er dog mange patienter, som oplever overfølsomme tænder under og efter behandlingen. Dette mærkes ofte som sporadiske, skarpe og jagende smerter fra tænderne som f.eks. isninger. Kolde og varme drikke frarådes derfor inden for de første 48 timer efter endt behandling.

Overfølsomheden ophører oftest efter 48 timer, men varer symptomerne i længere tid, skal der tages kontakt til en tandlæge. Nogle tandlæger tilbyder en fluorbehandling under eller efter blegningsprocessen for at reducere overfølsomheden og yderligere gel kan gives til hjemmebrug. Selve hjemmeblegningskittet indeholder oftest ekstra fluorgel til samme formål.

Redigér Slet

Der findes mange forskellige mærker af professionelle tandblegningssystemer, som hver især hævder at give de bedste resultater. Hvert system har sine fordele og ulemper, derfor er det en god idé at få din tandlæge til at rådgive dig om, hvilket system der er bedst egnet til dine tænder.

 

Redigér Slet