De første mælketænder bryder frem, når barnet er mellem ½ og 1 år. Ofte er det de to forreste tænder i undermunden, som kommer først til syne. Frembuddet kan være forbundet med let kløe på gummerne og ekstra spyt, men sjældent af længere varighed. Ofte hjælper det at give barnet en bidering eller at skylle barnegummen med kamillete; dog er det ikke klinisk eller videnskabeligt bevist, men de fleste familier oplever, at det hjælper. Inden for de første 2 år vil alle 20 mælketænder ofte være brudt frem. De sidste, der kommer frem, er de små kindtænder, som sidder bag hjørnetænderne og foran de store kindtænder. Du kan læse mere om mælketændernes frembrud her.
Du bør være opmærksom på, om dit barn har fine hvide tænder. Det er et tegn på, at mineraliseringen er i orden, og at der ikke er emaljefejl. Sådanne kan vise sig i form af farveforandring, pletter eller manglende emalje.
Du skal være varsom med sukkerholdige føde- og drikkevarer som kiks, rosiner, slik, saft, sodavand og juice. Disse nedbryder tændernes emalje og er ofte årsag til huller. Sørg for sundt og groft brød i stedet for det hvide, klistrede brød. Du kan læse mere om mad og drikke her. Det er altid en god idé at spørge tandlægen om gode råd.
Barnet skal have børstet tænder, når den første flis af en tand dukker frem i munden. Det er en god idé at børste tænderne med lidt fluorholdig tandpasta – gerne voksentandpasta – så barnet vænner sig til smagen og lugten af tandpasta. Vær varsom med børnetandpasta, da det kan give barnet smag for søde sager, så brug det kun i nødstilfælde. Når du skal børste tænderne på barnet, skal du holde barnet fast ind til dig, og så barnets ryg vender ind mod dig. På den måde kan du holde et fast tag omkring hovedet og børste tænderne. Det er ikke sikkert, at seancen er en succes fra start, men det bliver nemt en vane. Det er vigtigt, at I ikke giver op – barnets tænder skal børstes for at undgå tandproblemer som huller i tænderne. Du kan læse mere om tandbørstning og børn her.
Det vil være en god idé at stoppe med sutten, når barnet er i en alder mellem 2-3 år for at undgå uhensigtsmæssige suttebid og dermed fejlposition af mælketænderne. Hvis barnet anvender meget sut efter denne alder, kan barnet få en ikke-reversibel (varig) tandstillingsfejl som kraftig overbid, der vil påvirke tandstillingen af de blivende tænder. Denne varige tandstillingsfejl kræver tandretning, når barnet er blevet ældre.
I Danmark er offentlig børnetandpleje gratis fra 0 til 18 år. I 16- til 18-årsalderen kan du frit vælge mellem de offentlige klinikker og de privatpraktiserende tandlæger – stadig gratis.
Når barnet fylder 18 år, er tandlægebesøg på egenbetaling.
Der visiteres for ortodontisk behandling af børn i 3.-5. klasse, afhængigt af kommunen, hos de ansatte specialtandlæger i tandretning – dette er gratis. Hvis der er tale om store anomalier (manglende tandanlæg, kraftige overbid/underbid, åbent bid mv.) i tandsættet, betaler det offentlige hele behandlingen, selvom barnets alder kunne overskride 18 år. Du kan læse mere om almindelige bøjler her.
Barnet første tandsæt er mælketænder, som vil løbende blive skiftet ud med de blivende tænder (permanente). I den forbindelse vil der være en længere periode med både mælketænder og blivende tænder – et såkaldt blandingstandsæt.
Mælketænder er barnets første tænder, som bliver udskiftet med blivende tænder. I den forbindelse vil mælketænderne løsnes, da de blivende tænders frembrud giver anledning til, at mælketændernes rødder resorberes – der vil ikke være en rod tilbage på mælketænderne, når skiftet er nået til ende. Det er den løsnede mælketand, som kaldes en rokketand. Rokketanden vil enten falde ud af sig selv eller kunne trækkes ud, når tanden er løs nok. Du kan læse mere her.