Sections 6

Titel: 
Hvad er en rokketand?
Indhold: 

Mælketænderne bliver afløst af et tandsæt bestående af blivende tænder som regel i en alder af omkring 6 år. I den forbindelse bliver mælketænderne løse, og heraf kommer navnet rokketænder.

Det tager ca. 3,5 år for den blivende tand at erstatte mælketanden. Den blivende tand udvikles under og mellem mælketandens rødder. Når denne bevæger sig mod overfladen, opløses mælketandens rødder. Dette resulterer i, at mælketanden bliver løs. Når mælketanden falder ud, begynder den blivende tand at bryde frem. Der kan sagtens gå flere måneder, før kronen på den nye tand bliver synlig. I nogle tilfælde falder mælketanden ikke ud af sig selv, og derfor er det nødvendigt, at børnetandlægen trækker mælketanden ud.

Der er dog en minimal andel af befolkningen, som kan mangle en eller flere blivende tænder, da disse ikke er blevet dannet i kæbeknoglen. I sådanne tilfælde er løsningen ofte:

  • At bibeholde mælketanden så længe, at det er muligt. Senere kan en bro eller et implantat indsættes.
  • At rykke tænderne sammen ved hjælp af bøjle, så der undgås et stort mellemrum.
  • At leve med et stort mellemrum.
  • At flytte en anden tand hen på pladsen ved hjælp af en operation (autotransplantation).
Fremhæv: 
Antal kolonner til medier - bund: