Ved slidte tænder forstås tænder, der har mistet meget af deres tandsubstans, dvs. deres oprindelige form og størrelse.
Slidte tænder kan behandles ved hjælp af:
- En bideskinnebehandling.
- Erstatning af den tabte tandsubstans ved genopbygning med enten plast, porcelæn i det synlige fortandsområde eller metalkroner, typisk guld, i det mindre synlige kindtandsområde.
Der er forskellige ting, du selv kan gøre ved slidte tænder. Det drejer sig om:
- At få kvalificeret råd hos især tandlæger, der interesserer sig for bidfunktion.
- At søge tandlæge for evt. bideskinnebehandling ved tænderskæren.
- At undgå alt for sur kost (overdrevent indtag af citroner, appelsiner, sure æbler mm.), som er med til at opløse tandsubstansen unødigt. Du kan læse mere om mad og drikke her.
- At bruge den rette tandbørstningsmetode. Læs mere om tandbørstning her.