Rodbehandling

Formål

At fjerne tandpine og betændelse i roden og gøre roden klar til evt. stift og senere krone.

Redigér Slet

Behandlingstid

1-2 timer. Der kan kræves flere konsultationer for at sikre, at al betændelse er væk.

Redigér Slet

Behandlere

Almindelige tandlæger og specialtandlæger i vanskelige rodforhold.

Redigér Slet

Pris

Størstedelen af behandlingen er en fri pris.

Redigér Slet

Tilskudsberettiget

Der er tilskud til den akutte del og en enkelt rodkanal fra den Offentlige Sygesikring. "danmark" yder også tilskud. Se her.

Redigér Slet

En rodbehandling foretages, hvis tandens nerve, pulpa, er beskadiget, blotlagt eller død. Ved hjælp af en rodbehandling fjernes tandens nerve samt bakterierne fra pulpakammeret og rodkanalerne. En rodbehandling foretages for at stabilisere tanden og forebygge yderligere tandproblemer. Behandlingen er derfor nødvendig for at forhindre en videreudvikling af rodbetændelse, rodspidsbetændelse, cyster eller tandbylder

Redigér Slet

Hvis bakterierne er nået ind til tandens nerve, pulpa, er en rodbehandling nødvendig. Der er forskellige årsager til, at tandens nerve kan blive beskadiget, blotlagt eller gå til grunde. Det kan skyldes:

  • Rodbetændelse. Ofte er rodbetændelse forårsaget af caries (et dybt hul eller cariesangreb i en tand), hvor bakterierne har fri adgang til pulpa og skaber infektion i tandens nerve.
  • Rodspidsbetændelse. Hvis rodbetændelse ikke behandles, er der risiko for, at bakterierne trænger ind til tandens rodspids og forårsager betændelsestilstand i den omkringliggende knogle.
  • En fyldning eller krone ligger for tæt på tandens nerve. Dette kan medføre, at nerven dør, og det døde nervevæv invaderes af bakterier.
  • En tandskade. Hvis tanden er blevet udsat for et hårdt slag, er revnet eller knækket, kan bakterier trænge ind til tandens nerve.
  • Slidte tænder ses mest hos gamle mennesker, men også hos yngre, der skærer tænder eller indtager meget syreholdigt mad og drikke.
  • Følsomme tandhalse. I meget sjældne tilfælde foretages en rodbehandling, hvis du har vedvarede smerter ved følsomme tandhalse.

Ofte er tandens nerve gået til grunde som følge af en betændelsestilstand, og nogle gange er det nødvendigt at udføre rodbehandlingen, imens denne betændelse står på. Det er vigtigt at behandle en inficeret tandrod hurtigst muligt, da det forbedrer chancen for et godt behandlingsresultat og mindsker risici for yderligere betændelsestilstande og skader.

Redigér Slet

Der opstår rodbetændelse, når tandens nerve bliver beskadiget og senere henfalder, når blodforsyningen bliver dårlig.

Redigér Slet

Rodspidsbetændelse er den betændelse, der kommer på spidsen af roden, når hele nerven har mistet blodforsyningen, og når selve nerven er henfaldet.

Redigér Slet

En beskadiget, blotlagt eller død nerve kan udvise forskellige symptomer. En af symptomerne kan være tandpine, hvor graden af tandpine varierer fra person til person. Nogle oplever en slem tandpine, så de ikke kan sove, mens andre oplever, at tandpinen forsvinder efter lidt tid. I nogle tilfælde kan tandnerven dø ubemærket, uden smerter eller ubehag.

Selvom der ikke er nogen symptomer fra en beskadiget, blotlagt eller død nerve, skal tanden rodbehandles. En død nerve kan på hvilket som helst tidspunkt forårsage betændelsestilstand i den omkringliggende kæbeknogle, hvilket kan føre til rodspidsbetændelse. Rodbetændelse udviser ofte symptomer i form af smerte ved indtagelse af kolde eller varme drikke- og fødevarer. Ofte opleves der kun ringe eller intet ubehag i tilfælde af rodspidsbetændelse. Den beskadigede tand kan føles øm ved tygning, og du kan risikere, at den skifter farve. Hvis ikke rodspidsbetændelse bliver behandlet, kan der udvikles en smertefuld tandbyld og feber.

Redigér Slet

Ved hjælp af rodbehandling kan tandlægen behandle en nerve- eller rodspidsbetændelse. I tilfælde af at tandnerven stadig er levende ved behandlingens begyndelse, er det nødvendigt at lægge en lokalbedøvelse. Herefter vil behandlingen foregå stort set smertefrit.

Hvis en rodbehandling ikke kan iværksættes med det samme, er det ofte nødvendigt at supplere med smertestillende medicin og antibiotikum. Dette fjerner dog ikke den døde, bakteriefyldte tandnerve, men medicinen og antibiotikummet lindrer smerten. Det er derfor stadig vigtigt at få udført en rodbehandling, så årsagen til smerterne kan fjernes.

Ved rodbehandlingen starter tandlægen med at bore hul i tanden for at komme ind til nerven i rodkanalen. Når der er skabt adgang til den indre del af tanden, fjernes tandens nerve og de inficerede bakterier, som er trængt ind i pulpakammeret. Dette gøres ved hjælp af specielle, tynde rodfile, der glatter siderne af rodkanalerne. Den ønskede dybde og størrelse af rodfilen fastlægges ved hjælp af et røntgenbillede eller elektronisk måleudstyr. Under en rodbehandling er tandlægen nødt til at fjerne noget af tandens substans. Dette kan senere erstattes på forskellig vis f.eks. ved en plastopbygning eller plastfyldning.

Ved rodspidsbetændelse skal rodkanalen renses mere end én gang, og derfor kræver det flere konsultationer hos tandlægen. I mellemtiden lukkes rodkanalen, så nye bakterier ikke geninficerer rodkanalerne.

Når nerven og bakterierne er blevet fjernet fra tanden, bliver rodkanalerne desinficeret med en antibakteriel væske. Når rodkanalen er færdigrenset og desinficeret, bliver den fyldt op med et plastisk materiale og rodfyldningscement. Opfyldningen er nødvendig for at sikre, at der ikke trænger nye bakterier ind i rodkanalen. Ved hjælp af et røntgenbillede kan tandlægen kontrollere, om rodfyldningen er tilfredsstillende og tætlukket. Hvis der er tvivl om, hvorvidt alle bakterier er blevet fjernet, vil tanden i stedet forsynes med en midlertidig løsning. Efter 1 år bliver en rodbehandlet tand undersøgt ved hjælp af røntgenbilleder, som viser rodspidsens heling eller det modsatte. Hvis rodbehandlingen er lykkedes, kan den endelig behandling udføres.

Hvis tanden var meget medtaget før rodbehandlingen, påføres en krone. Ofte er det mest hensigtsmæssigt – uanset tandens tilstand før en rodbehandling – at lave en krone, da tanden er blevet mere skrøbelig efter en rodbehandling.

 

Billedserien illustrerer en rodbehandling af en flerrodstand.

Redigér Slet

Før i tiden blev en rodbehandling ofte forbundet med en smertefuld oplevelse. Dette er dog ikke længere tilfældet, da tandlæger kan udføre en 100 % smertefri rodbehandling ved hjælp af den moderne dentalteknologi. Inden behandlingen bliver du bedøvet, hvor der anvendes en særlig tynd og fin nål for at minimere ubehaget ved indstikket. Du kan læse mere om bedøvelse her. Det er derfor ikke smertefuldt at få foretaget selve rodbehandlingen.

Redigér Slet

En rodbehandling er en kompliceret behandlingsmetode, hvor succesraten afhænger af dine rodkanalers forhold, situationen, og hvorvidt der er opnået kontrol med bakterierne. I nogle tilfælde forsvinder betændelsen ikke efter rodbehandling, og derfor er det nødvendigt at foretage mere end én behandling. Afhængig af dine rodkanalforhold kan tandlægen henvise dig til en specialklinik.

Ved de fleste behandlinger er der en risiko for, at der kan opstå komplikationer. Under en rodbehandling kan følgende komplikationer opstå:

Rodstift
I nogle tilfælde kan en rodkanal være blokeret med en rodstift fra en tidligere behandling. I dette tilfælde kan tandlægen ikke rense rodkanalen, men må i stedet lave en operation for at fjerne betændelsen.

Indsnævret rodkanal
I nogle tilfælde kan en rodkanal være indsnævret eller vanskeligt tilgængelig. Dette kan øge risikoen for, at rodfilen knækker i rodkanalen eller ryger igennem siden af roden under behandlingen. Hvis det er tilfældet, kan du risikere problemer med tanden senere.

I tilfælde af vanskelige rodbehandlinger vil tandlægen ofte henvise til en tandlæge med speciale inden for dette område.

Knæk
En rodbehandlet tand har lettere ved at knække end andre tænder. En sund tand bliver holdt fugtig indefra, men efter en rodbehandling er dette ikke tilfældet, da tanden ikke længere er forsynet med blodkar og nerver. En rodbehandlet, avital tand vil derfor være mere tør og sprød og har dermed en tendens til at knække lettere. Flækker tanden på langs, er det nødvendigt at trække tanden ud. Læs mere om tandudtrækning her. En krone vil gøre tanden mere hårdfør over de belastninger, den vil udsættes for.

Misfarvning
Eftersom at den rodbehandlede tands nerve er død, kan tanden ændre farve og blive grå- eller blålig. Farveforandring kan blive så stor, at det er nødvendigt med en kosmetisk behandling for at opnå et pænt, æstetisk udtryk. Denne misfarvning kan løses ved hjælp af en krone, som afspejler dine nuværende tænders farve. En tandblegning er også en mulighed, og denne behandling vil medføre, at alle dine tænder vil få en hvidere nuance. Du kan læse mere om tandblegning her.

Redigér Slet

Normalt vil du opleve lette, forbigående smerter dagene efter en rodbehandling. Disse kan lindres ved hjælp af smertestillende håndkøbsmedicin. Hvis du fortsat oplever smerter, eller de forværres, skal du kontakte din tandlæge.

Det er vigtigt, at du får kontrolleret en rodfyldning hos tandlægen - især i starten, så tandlægen kan se, om alt forløber planmæssigt.

Redigér Slet

En rodfyldning skal ikke skiftes, medmindre det er nødvendigt. Tandlægen vil observere dine rodbehandlede tænder ved hjælp af røntgenbilleder. I nogle tilfælde skal rodfyldningen udskiftes efter en årrække, da der kan opstå senfølger selv lang tid efter. De kan være udløst af andre tandskader på tandsættet som f.eks. knæk af roden.

Redigér Slet

Billedserien illustrerer en rodbehandling af en enrodstand.

Redigér Slet