En fyldning er en erstatning for tabt tandsubstans. En fyldning kan variere i størrelse - det kan dreje sig om alt fra små fyldninger til en større genskabelse af tandsættet. I gamle dage blev mindre reparationer kaldt plomber opkaldt efter indholdet af bly.
Billedet illustrerer en fyldning i tyggefladen.
Der kan være forskellige årsager til, at du skal have lavet en fyldning. Ofte skyldes det:
- Et hul i tanden forårsaget af caries
, dårlig emalje eller dybe furer i tyggefladen. - En knækket tand.
- En misfarvet tand.
- En manglende tand.
Som hovedregel er alle tænder egnede til en fyldning. Et meget destrueret og forsømt tandsæt kræver ofte en gennemgribende plan og efterfølgende behandling, hvis der skal laves fyldninger. Dette vil din tandlæge informere om, hvis det er nødvendigt med yderligere behandling.
Der skelnes mellem forskellige former for fyldninger:
- Plastfyldninger.
- Amalgamfyldninger (sølvfyldninger).
- Guldfyldninger – herunder guldkroner.
- Metalkeramiske fyldninger – herunder metalkeramikkroner.
- Porcelænsfyldninger (fuldkeramiske fyldninger) – herunder porcelænskroner.
Plast er inden for det seneste årti blevet anvendt til at udskifte de fleste sølvplomber. En plastfyldning bruges til:
- Simple fyldninger.
- Større kosmetiske behandlinger.
- Bidfunktionsbehandling.
Plast anvendes ofte af kosmetiske årsager grundet dens farve, som minder om de naturlige tænders nuancer. Plastfyldninger anvendes både i synlige og ikke-synlige områder i tandsættet. Der vil typisk udføres en plastfyldning på fortændernes flader, der vender fremad, på kindtænderne i tyggefladerne og nede ved tandkødsranden på fladen ud imod kinden (tandhalsfyldninger), hvor kosmetikken spiller en stor rolle. Hvis tænderne er meget ødelagte efter caries eller allerede har været behandlet med sølvfyldninger, vil en ny reparation med plast ofte være en god løsning. Plast er et ganske ugiftigt materiale.
Fordele ved plastfyldninger:
- De kan udformes efter funktion og tændernes farve. Med nanoteknik er den mindre partikelstørrelse, indlagt i plastens matrix, medvirkende til at øge slidstyrken. Fyldningerne slides mere naturligt i tandsættet, og ved forøget slid kan de nemt erstattes med et nyt lag plast.
- Behandlingen er billigere end behandlingen med kroner i tandfarvet materiale.
Ulemper ved plastfyldninger:
- Plast kan blive lettere misfarvet efter nogle års brug afhængigt af hvor meget farveholdig mad og drikke, der indtages dagligt.
- Hvis fyldningen i plast er for stor, kan den slides eller knække.
Amalgamfyldninger (sølvplomber) indeholder en kombination af kviksølv og en metalblanding (sølv, tin mm.). Det er sjældent, at en amalgamfyldning foretages. I så fald laves fyldningen kun i særlige tilfælde og på dispensation, da Sundhedsstyrelsen har forbudt brugen af amalgam.
Fordele ved sølvfyldning:
- Caries opstår mindre hyppigt ved disse fyldninger pga. indholdet af kviksølv.
Ulemper ved sølvfyldning:
- De er ”giftige” pga. deres indhold af kviksølv.
- De er ikke tandfarvede og dermed ikke æstetiske.
Guldfyldninger anvendes stadig i dag, men behandlingstallet er faldende. I stedet anvendes plast- og porcelænsmaterialer, da de skaber et bedre kosmetisk resultat. Guldkroner er stærke restaureringer og kan især anbefales til patienter, der skærer meget tænder (bruksisme).
Der kan skelnes mellem følgende guldfyldninger:
- Guldindlæg: Laves især i de små og store kindtænder, hvor flere flader af tanden er skadet.
- Guldkroner: Udføres mest i de store kindtænder, der er mindst synlige, og i tilfælde hvor patienten skærer tænder.
- Guldfacadekroner: Guldkrone med et ”vindue” af porcelæn, som er støbt ind i kronens synlige del. Denne type krone er ”forløberen” for metalkeramikkronen.
Fordele ved guldfyldninger:
- De er stærke og holdbare løsninger, som slides i takt med de naturlige tænder.
Ulemper ved guldfyldninger:
- De er ikke æstetiske (tandfarvede).
En metalkeramisk (MK) fyldning er en kombination af metal og keramik, der påbrændes metallet. Denne type krone er stadig meget udbredt, men anvendes hovedsaligt til kindtænder af kosmetiske årsager, da den tynde metalkant ved tandkødet kan komme til syne.
Fordele ved en metalkeramisk fyldning:
- En stærk løsning, som også er rimelig æstetisk (tandfarvet).
Ulemper ved en metalkeramisk fyldning:
- Risiko for, at metalkant kommer til syne.
- Porcelænet kan ”tippe” af metallet, så det kommer til syne med sin gråsorte farve og dermed ikke opfylder det kosmetiske krav.
De nyeste fyldningsmaterialer inden for tandbehandling er de fuldkeramiske materialer, som er i tændernes naturlige nuancer. Her kan nævnes:
- Zirkonium-kroner: Bruges mest i kindtænderne, da de er tætte i farven, som ellers kan skabe et lidt ”dødt” udseende i fortænderne.
- Procerakroner: De første porcelænskroner, der anvendes til fortænderne. De afløser i høj grad de metalkeramiske kroner pga. deres kosmetiske egenskaber.
- Cad-Cam–kroner: Det er fræsede kroner efter optisk aftryk, som derefter fræses i en maskine. Heraf kan følgende kroner/indlæg nævnes: Cerec, Trios, iTero og Plan-scan.
- E-max-kroner: Porcelænskroner fremstillet i et specielt, stærkt porcelæn. Kronen er fremstillet under højt tryk – enten som blokke til Cad-Cam brug hos tandlægen eller på et dentallaboratorium af teknikere.
- Empress-krone: En presset porcelænskrone.
- Cerinate-porcelæn: Et stærk porcelæn fortrinsvis til meget tynde facader eksempelvis Lumineers.
Fordele ved en fuldkeramisk fyldning:
- Den matcher tændernes naturlige farve.
Ulemper ved fuldkeramisk fyldning:
- Der kan "tippe" små fliser af porcelænet.
Holdbarheden af fyldninger afhænger især af behandlerens garanti og din mundhygiejne. Optimal mundhygiejne, kontrolbesøg samt regelmæssig undersøgelse hos tandlægen forlænger fyldningens holdbarhed. Holdbarheden er generelt kortere, jo større fyldningen er.
I forhold til en plastfyldning kan det kosmetisk forventes, at de må udskiftes før tid, da plasten med tiden bliver misfarvet. Misfarvningerne på plastfyldningen forværres ved rygning, indtag af kaffe, the, rødvin og andre farveholdige fødevarer. Læs mere om mad og drikke her.
På billedet er en misfarvet fyldning illustreret.
En mindre plastfyldning:
Farven på en mindre plastfyldning kan forventes at holde i 3-5 år.
- Fyldninger i fortænderne kan forventes at holde funktionelt i lang tid, da de ikke belastes af kraftigt tyggetryk og slid.
- Fyldninger i de små og store kindtænder er udsat for et større tyggetryk og slid, og derfor forventes der oftere udskiftninger.
- Fyldninger på tandhalsene vil typisk skulle skiftes oftere, da bindingen til tandhalsen er svagere pga. en manglende emalje. Ligeledes er det fugtige miljø med til at forkorte holdbarheden.
En større plastfyldning:
- Fyldninger i fortænderne, der involverer skærekanterne, for- og bagsiden af tænderne, belastes kraftigere og kræver ofte udskiftninger.
- Fyldninger i små og store kindtænder på både tygge- og sidefladerne og imellem tænderne vil skulle skiftes oftere pga. af øget slid.
- Meget store plastfyldninger anses for at være semi-permanente og har en kort tidshorisont. Disse fyldninger vil ofte skulle udbedres eller ”lappes” flere gange, indtil anden løsning er fundet.
En plastkrone:
- En plastkrone må anses for den størst mulige plastfyldning og laves på alle tænder. Holdbarheden er størst dér, hvor der er mindst belastning, og det er her, skift vil forekomme mindst.
- En plastopbygning fremstilles mest som en selvstændig fyldning eller under kroner – i så fald vil holdbarheden typisk følge kronernes.
Guldfyldninger:
- Kroner og indlæg af guld har i flere generationer været anset for det mest holdbare fyldningsmateriale i tænderne. Guldet kan dog blive slidt, så der ”går hul” i kronen eller i kanterne af indlægget. Hvis dette er tilfældet, skal det skiftes.
Metalkeramiske fyldninger:
- Metalkeramikkronen er en holdbar løsning, dog er porcelæn/metal-bindingen det svage led og kan være årsagen til, at kronen ikke holder kosmetisk under kraftig belastning. Bliver porcelænet udsat for markant slid, kan metallet blive synligt.
Fuldkeramiske fyldninger:
- Kroner og indlæg har flere kosmetiske egenskaber, dog må der påregnes kortere holdbarhed grundet deres mindre trækstyrke i forhold til de andre fyldninger. Holdbarheden af fuldkeramiske restaureringer følger teknikerens på 4-5 år.
Hvis du har en løs fyldning, skal du kontakte tandlægen for at få en tid hurtigst muligt. Dette er nødvendigt for at undgå, at der dannes et større hul end nødvendigt under den løse fyldning.
En fyldning kan medføre følgende smerter og bivirkninger:
- Ingen gener.
- Der kan være mindre gener i form af isninger, der ofte fortager sig inden for kort tid - ofte en uge.
- Ømhed.
- Skævt bid.
- Regulær tandpine som symptom på, at nerven er beskadiget. Dette ses ofte, hvor der har været tale om en meget stor og dyb fyldning i tæt relation til tandens nerve, pulpa.
Hvis generne bliver værre, skal du kontakte tandlægen. Ofte vil fyldningen blot være for høj og skal pudses. Hvis ikke denne justering er nok, vil du sammen med tandlægen planlægge det videre forløb.
Efter du har fået lagt en fyldning, vil du stadig være bedøvet og muligvis bide forkert sammen. Derfor kan det være svært at mærke og se højdeforskellen med det samme. Hvis du føler, at din fyldning er for høj, og den medfører gener og smerter, skal du kontakte tandlægen og få den slebet hurtigst muligt.