Under uheldige omstændigheder kan der ske en skade på din tand. Skaden kan være som følge af, at tænderne rammes af en genstand, eller ved at kæberne sammenføres med stor kraft f.eks. ved trafikuheld, slagsmål eller fald. Tandskaden kan være af følgende karakter:
- Tanden er blevet slået ud.
- Tanden er blevet slået ind eller op.
- Tanden er blevet løs.
- Tandet er knækket eller har brud.
Afhængig af tandskaden er der forskellige fremgangsmåder og behandlinger. Uanset hvad skal du kontakte tandlægen og informere om tandskaden, så du ved, hvordan du skal forholde dig videre i processen. Ofte skal en tandskade også anmeldes til dit forsikringsselskab, da en tandskade kan medføre problemer på det permanente tandsæt og dermed være forbundet med ekstra udgifter. Det gælder således også skader på mælketænder.
Succesraten afhænger af tandskadens omfang, og hvornår behandlingen iværksættes.
Sæt selv tanden på plads:
- Find tanden. Når du finder tanden, skal du holde på tandens krone (den hvide del af tanden) – og ikke roden (den røde del af tanden).
- Fastslå om, roden er intakt (se om den er for kort, har frakturlinje eller skarp endeflade). Hvis roden er intakt, fortsæt med nedenstående procedure:
- Skyl tanden under rindende vand i 10 sekunder. Alternativt kan tanden lægges i munden og rengøres i spyt ved at sutte på den.
- Tanden kan nu indsættes i munden igen. De andre tænder kan benyttes som en rettesnor til placering af tanden. Når tanden indsættes, må der ikke presses for hårdt.
- Har du alufolie i nærheden, kan du anvende dette som ”indpakning om tanden” og så trykke tanden op på plads. Alternativt kan der bides forsigtigt i et lommetørklæde.
Er det ikke muligt at sætte tanden på plads selv, skal du sørge for at følge nedenstående:
- Find tanden. Når du finder tanden, skal du holde på tandens krone (den hvide del af tanden) – og ikke roden (den røde del af tanden).
- Opbevar tanden i mælk eller fysiologisk saltvand fra førstehjælpskassen. Alternativt kan tanden puttes i munden og opbevares her, indtil du ankommer til tandlægen.
Det er vigtigt at følge ovenstående retningslinjer for at holde rodcellerne intakte, så tanden kan sættes fast igen. Yderligere har tanden sine bedste overlevelsesmuligheder, hvis der handles inden for 30 minutter. Tanden kan overleve og blive siddende i tandsættet resten af livet, hvis handlingen udføres hurtigt og korrekt.
Det anbefales at følge op med en konsultation hos tandlægen for at få undersøgt den pågældende tand og de omkringliggende tænder, tandkød og knogler.
Hvis tanden er blevet slået ind eller op, er tanden blevet presset ind i kæbeknoglen.
Mælketand
Når mælketænderne bliver slået op i kæben, kan der være mulighed for, at det blivende tandsæt er blevet skadet som følge af uheldet. Dette kan dog først konstateres, når den blivende tand frembryder. Hvis barnets tænder ikke sidder på deres normale plads, eller det ikke er muligt at bide ordentligt sammen, skal du kontakte en tandlæge straks. En tandlæge vil vurdere, hvad der skal gøres i den pågældende situation – enten kommer tanden ud af sig selv, tandlægen presser den på plads, eller tanden trækkes ud.
I tilfælde af at en eller flere tænder bliver slået løs, bliver tanden enten skubbet til siden eller ud af tandrækken. Hvis tænderne stadigvæk sidder på deres plads, men blot er en smule løse, er der stor chance for, at tænderne vokser fast af sig selv igen. I sådanne tilfælde kan der forekomme blod fra tandkødet, og tænderne kan føles ømme i et par dage. Det er en god idé at kontakte tandlæge og anmelde skaden til forsikringsselskabet.
Mælketand
Hvis den løse mælketand udgør en risiko ved f.eks. at skabe bidproblemer, skal tandlægen kontaktes hurtigst muligt, så tanden evt. kan fjernes.
Blivende tand
Hvis du har slået en blivende tand løs, er det nødvendigt med en konsultation hos tandlægen. Hvis ikke du oplever stærke smerter eller bløder, kan du vente med at kontakte tandlægen i deres åbningstid. Ofte tages der røntgenbilleder for at vurdere, om roden og knoglen stadig er intakte. Tandlægen vil højst sandsynligt fæstne tanden og følge det videre forløb med kontrolbesøg.
Når der sker et tandbrud, vil det som regel være fortænderne i over- og undermund, der er særligt udsatte. Det typiske tandbrud er, at tanden mister et hjørne. Tandbrud kan omfatte tandens krone, rod eller begge. Det smertefulde tandbrud skyldes ofte, at den inderste del af tanden er blevet blotlagt – der er således fri adgang til pulpa
. Er der tale om et brud på roden, udføres en rodbehandling, hvor frakturen sidder tæt på rodspidsen. Tanden kan fastgøres eller fjernes, hvis rodfrakturen sidder midt-rods. Du kan læse mere om rodbehandling her.
Infraktion er karakteriseret ved en revne i emaljen/dentinen og kan skyldes en lang tids tyggebelastning. Det er sjældent, at sunde, ubehandlede tænder revner, men det kan dog ske. Revnerne opstår der, hvor tænderne er svagest. Derfor er det ofte på tænder med fyldninger og kroner, der ses infraktion. Større fyldninger kan derfor være en medvirkende årsag til, at tanden revner. Tænderskæren er en anden faktor, som øger risikoen for, at tænderne revner. Det skyldes, at presset på kindtænderne øges ved tænderskæren. Kindtænderne er i forvejen de tænder, der tygger hårdest sammen og belastes derfor mest gennem mange års tygning, og de er dermed oftest også de mest udsatte tænder mht. infraktioner.
Symptomer
Der kan være forskellige symptomer på infraktioner:
- Smerter, når der tygges med tanden. Når en revnet tand overbelastes, vil revnen udvide sig. I dentinen findes væskefyldte kanaler, som løber ind til pulpa gennem tandbenet (dentinen). Når tanden udvides og presses sammen som følge af tygning, bliver nerven påvirket af væske fra kanalerne. Det er denne påvirkning, som skaber smerten. Du kan læse mere om tændernes bestanddele her.
- Tandoverfølsomhed for kulde.
- Infraktioner kan også være tilstede uden symptomer.
Behandling
I tilfælde af at det er en dyb revne, kan infraktionen være smertefuld. Selve behandlingen afhænger af tandens belastning og revnen i tanden. Ofte vil løsningen være at lave enten en plastfyldning i tanden eller krone på tanden. Har tandens nerve derimod lidt overlast, kan det i visse tilfælde være nødvendigt at rodbehandle din tand. Hvis ikke det bliver behandlet, vil nerven fortsat påvirkes af indtrængende bakterier, som skaber betændelsestilstand. I sådanne tilfælde er tidlig behandling altafgørende for at redde nerven fra bakterielle påvirkninger, så nerven ikke går til på baggrund af infektion. I sjældne tilfælde kan tanden flække på langs, hvor en tandudtrækning derefter kan være nødvendig.
En revnet tand kan ikke gro sammen igennem, og revnen vil fortsætte med at sprede sig, hvis ikke den bliver behandlet. Tilstanden bør ikke ignoreres, da en behandling kan minimere risiko for større skader på sigt. Derfor bør du kontakte din tandlæge, hvis du oplever ovenstående symptomer.
Tænderskæren (bruksisme) er en gnidning af overmundens tænder mod undermundens tænder uden føde mellem tænderne. Denne gnidning kan udløse gennemtrængende og ubehagelige lyde fra de pågældende personer, hvor andre ikke frembringer støj. Tænderskæren er en almindelig lidelse, og selve grunden til tilstanden vides ikke med sikkerhed. Der er nogle mulige faktorer, som kan have indflydelse:
- Et ikke normalt sammenbid af under- og overkæbe.
- Overdreven nerveaktivitet i hjernen.
- Psykologiske faktorer såsom stress og uroligheder i hverdagen.
- Et højt adrenalinniveau forårsaget af f.eks. koffein og/eller stress.
- Hjerneskade eller sygdom.
- Bivirkning af forskellige typer af medicin mod visse sygdomme f.eks. depression.
- Børn i alderen 5-6 år kan opleve problemet grundet vækst og tandfrembrud. De fleste vokser ofte fra problemet.
Omfanget af bruksisme varierer meget fra person til person og forekommer både i søvne og i vågen tilstand. Tænderskæren sker som regel om natten, hvor tænderne enten skæres forsigtigt eller intenst. I anspændte situationer er tandpres ofte tilfældet, hvor der bides hårdt sammen uden nogen form for bevægelse af underkæben i forhold til overkæben.
Symptomer
Hvis du vågner op om morgenen og har ømme, stive kæber eller tyggemuskler, kan det være et tegn på tandskæren. I mange tilfælde opdages tandskæren ikke, før vedkommende bliver gjort opmærksom på problemet, eller når der opstår tand- eller kæbeproblemer. Der er forskellige symptomer på tandskæren:
- Smerte og anspændthed i kæbemuskler og -led.
- ”Klikken” og lyde fra kæbeleddet.
- Mærker i kindslimhinden af kindbidning.
- Ømme eller overfølsomme tænder.
- Slidte tyggeflader og skærekanter på tænderne.
- Den intense muskelsammentrækning under tænderskæren kan give trykkende hovedpine i form af spændingshovedpine eller migræne samt nakkesmerter.
Hvis du oplever ovenstående symptomer, er det en god idé at forhøre sig hos tandlægen. Er det tandskæren, findes der forskellige behandlingsmetoder til at forebygge og minimere bruksisme.
Behandling
Ved en rutinemæssig undersøgelse opdager tandlægen som regel skaderne forårsaget af tænderskæren. I den forbindelse vil tandlægen afdække årsagen til bruksisme og ved hjælp af røntgenbilleder af kæbeleddet, kan tandlægen se om, der er ændringer i kæberne. Det er kun alvorlige tilfælde, hvor behandling er nødvendigt, så hvis ikke det giver symptomer på tænder, muskler eller kæber, er behandling ikke nødvendig. Ofte tages der aftryk til studiemodeller af tandsættet som supplerende informationskilde for slid.
Behandlingen af tandskæren afhænger af årsagen, og derfor er der forskellige fremgangsmetoder:
- Genopbygning af det blivende tandsæt f.eks. ved at forsyne de slidte tænder med kroner.
- Anvendelse af en bideskinne. En bideskide behandler ikke bruksisme, men nedsætter risikoen for tandslid ved at forhindre, at tænderne gnider mod hinanden. Der findes forskellige typer af bideskinner, som har hver deres funktion. De skåner tænderne og fordeler sammenbidskraften jævnt i tandsættet.
- Anvendelse af et apparat, der stimulerer tyggemusklerne med afslapning ved hjælp af elektriske impulser, imens du sover. Impulserne får dig til at slappe af under søvnen, og stimulationerne foregår ubemærket, så det ikke forstyrrer din søvn.
- Anvendelse af afspændingsøvelser samt afstresning for at bekæmpe stress, som er årsagen til bruksisme.
- Skift af medicinforbrug, hvis den nuværende medicin er en mulig årsag til tænderskæren.
- GrindCare: GrindCare er et biofeedback system, som nedsætter natlig tænderskæren til mindst halvdelen. Der er mange videnskabelige undersøgelser, som viser effektiviteten af systemet. GrindCare er nu blevet trådløs og kommunikerer med mobiltelefonen via en app.
Erosion er en tandskade med tab af tandens hårdtvæv forårsaget af forkert tandbørstning og syreskade på tænderne – efter indtagelse af syreholdige føde- og drikkevarer f.eks. sodavand, saftevand, juice, citrusfrugter, syrlige frugter og slik. Syreindholdet skader tænderne ved at ”ætse” emaljen/rodcementen på tænderne væk – syre opløser kalken og mineralerne fra tandens overflade, og forkert tandbørstemetode øger opløsningen. Opløsningen er i høj grad påvirket af, hvor lang tid syren er på tænderne, og hvor kraftig den er.
Syreindholdet måles ved hjælp af pH-værdier, som er en skala over surhedsgrader. En pH-værdi, der er mindre end 5,5, er skadelig. Jo højere surhedsværdi, jo mere skader produkterne dine tænder.
Risikoen for en syreskade øges, hvis dine tænder ofte bliver udsat for syreholdige produkter. Hvis ikke du kan undvære de syreholdige føde- og drikkevarer fuldstændigt, anbefales det, at du begrænser indtagelsen af disse i løbet af dagen. Når du f.eks. drikker et syreholdigt produkt, stiger syremængden i munden. Efter indtagelsen går spyttet i gang med at neutralisere syren, og efter en halv times tid er din munds pH-værdi i naturlig balance igen. Hvis du går og tager små slurke af drikkevaren over længere tid, bliver tænderne udsat for syren konstant, og spyttet kan derfor ikke nå at neutralisere syren. Dette øger risikoen for, at tændernes emalje/rodcement bliver ætset. Derfor anbefales det, at du drikker syreholdige produkter hurtigt ved hjælp af store mundfulde. Du kan endvidere anvende et sugerør for at undgå, at hele væsken bliver skyllet rundt i munden. Efter indtagelsen af syreholdige føde- og drikkevarer anbefales det, at du skyller munden efter med en neutral væske som f.eks. vand eller mælk.
Du er ligeledes ekstra udsat for syreskader, hvis du ofte oplever sure opstød eller kaster op. Mavesyre er dårligt for tænderne, da det ætser de hårde tandvæv voldsomt. Det er vigtigt, at du venter med at børste dine tænder til ½-1 time, efter du har drukket og spist syrlige produkter eller kastet op. Hvis det bliver gjort umiddelbart efter indtagelsen, slides tændernes hårde væv mere af tandbørstningen, da overfladen er let opløst.
Når spytproduktionen nedsættes i munden, er du mere udsat for syreskade. Mundtørhed kan enten skyldes medicin, sygdom eller væsketab. I disse tilfælde er det vigtigt at skylle munden med neutrale væsker som vand og mælk.
Symptomer
Ofte vil de første symptomer på erosion være ubehag og let smerte i tænderne, når du drikker og spiser kolde eller varme drikke- og fødevarer. Nogle vil også bemærke isninger, når de børster deres tænder. Ofte vil du ikke kunne bemærke syreskader, før de er slemme.
Hvis dine tænder lider af syreskader, vil tandoverfladen blive grålig og mat med gule eller hvide udhulede og kridtede områder. Andre oplever ligeledes, at emaljen knækkes af i små stykker som følge af slid.
Behandling
Hvis du oplever ovenstående symptomer, bør du helt undgå eller begrænse indtaget af de syreholdige produkter. Hvis syreskaderne opdages i tide, kan det være tilstrækkeligt at stoppe indtagelsen af disse. Nogle tandlæger vælger at tage et aftryk af dine tænder, så det er muligt at følge med i udviklingen, men også at se, hvorvidt emaljen stadig bliver nedbrudt efterfølgende. Du kan læse mere om aftryk her.
Hvis du oplever smerte i tænderne, kan du få lavet en fluorbehandling eller plastfyldning, som afhjælper situationen. Er der sket større skader ved syreskader, er tandretning eller kroner ofte løsningen på at genopbygge et naturligt bid.
Gode råd
Det bedste råd er at undgå syreholdige føde- og drikkevarer. Hvis ikke dette kan lade sig gøre, anbefales det, at indtagelsen begrænses så meget som muligt. Der er forskellige retningslinjer, der kan hjælpe dig med at passe bedre på dine tænder:
- Undgå flasker med skruelåg og dåser, da det ofte er årsagen til små mundfulde.
- Mellem måltider bør du drikke vand, mælk, kaffe og te i stedet for syreholdige drikkevarer.
- Til måltider kan du drikke sodavand, saftevand og juice – drik det dog sjældent.
- Drik syreholdige produkter hurtigt, i store mundfulde og med sugerør. Undgå at fordele væsken i hele munden.
- Undgå tandbørstning umiddelbart efter indtagelsen af syreholdige produkter eller ved opkastning.
- Skyl munden med neutrale væsker som vand og mælk efter indtagelsen.
På billederne kan du se, hvordan syreskaden på dine tænder ser ud. Det første billede illustrerer, hvordan syreskaden ser ud på indersiden af dine tænder. Det andet billede er en mild grad af erosion, hvorimod det sidste billede er en slem grad af erosion.
Hvis din tand bliver slået ud, er det vigtigt at fastslå, om det drejer sig om en:
- Mælketand (lille, hvid, blålig krone).
- Blivende tand (stor, gullig krone).
Hvis du er i tvivl om, hvilken tand det drejer sig om, så følg behandlingsretningslinjer for en blivende tand. Uanset hvilken form for tand der er blevet slået ud, er det en god idé at kontakte tandlægen.
Mælketand
En udslået mælketand sættes sjældent på plads igen for at forhindre skade på den blivende tand, der er beliggende under rødderne på mælketænderne. Mælketænder er barnets første tandsæt, som senere bliver erstattet med blivende tænder. Derfor vil den permanente tand bryde frem, når den er færdigudviklet.
I tilfælde af en tandskade er det vigtigt at kontakte tandlægen samt at anmelde tandskaden til forsikringsselskabet. Tandskaden kan have forårsaget en beskadigelse på det blivende tandsæt. Dette vil dog først være synligt, når tandfrembruddet sker. Læs mere om tandfrembrud af blivende tænder her.
Mælketand
- Er der slået et lille stykke af mælketandens krone? Hvis barnet ikke klager over smerter, kan du nøjes med at kontakte tandlægen inden for åbningstid.
- Er mælketanden slået meget i stykker? Hvis dette er tilfældet, skal tandlæge eller skadestue kontaktes straks. Som regel bliver tanden trukket ud for ikke at skade den blivende tand, der ligger i tæt relation til mælketandens rod.
Blivende tand
I tilfælde af at du oplever et tandbrud på dine blivende tænder, er det en god idé at beholde tandstykket, da tandlæger muligvis vil lime stykket fast igen. Tænderne opbevares fugtigt (spyt, mælk eller fysiologisk saltvand fra førstehjælpskassen). Derefter vil tandbruddet måske kunne genetableres ved hjælp af en plastopfyldning/opbygning. Du kan læse mere om plastopbygning her.
- Er der slået et mindre stykke af tandens krone? Hvis blødning og smerter er minimale, kan du nøjes med at kontakte tandlægen i åbningstiden.
- Er der slået et større stykke af tandens krones? Hvis det bløder fra brudstedet, og du har mange smerter, skal tandlæge kontaktes straks. Hvis ikke der bliver lukket af til pulpa, kan du risikere en betændelsestilstand. Derfor er det vigtigt at handle inden 24 timer, så der undgås større skader end højst nødvendigt.
Blivende tand
I tilfælde af at tanden er blevet slået op i tandkødet, kan du som regel afvente, til den bryder frem igen. Det er dog en god idé at kontakte klinikken i deres åbningstid samt at anmelde skaden til dit forsikringsselskab.
Blivende tand
Hvis en blivende tand bliver slået ud, kan tanden med fordel sættes på plads i tandsættet og gro fast igen. Det er dog vigtigt, at der handles hurtigt – gerne inden for 30 minutter. Yderligere er det en god idé at få kontaktet tandlægen.
Det er vigtigt, at du holder på tandens krone – og ikke roden – når du finder tanden. Billederne illustrerer, hvordan du skal holde på tanden.
