Kirurgi

Kirurgi er et operativt indgreb. Kirurgi kan anvendes, hvis et sygdomsramt område skal fjernes eller ved udtrækning af besværlige tænder.

Redigér Slet

Hvis du oplever sygdomme og problemer med tænderne, kan det være, at du skal opereres. Et kirurgisk indgreb bliver foretaget i nedenstående tilfælde:

  • Ved fjernelse af visdomstænder som enten ligger helt eller delvist i kæben og giver symptomer som smerte og hævelse.
  • Ved fjernelse af cyster i kæben eller omkring tænderne.
  • Ved indsættelse af implantater.
  • Ved fjernelse af særlig vanskelige knækkede tænder.
  • Ved tandretning hvor kæbernes indbyrdes placering ikke er normal, dvs. ved særligt kraftigt overbid eller underbid.
  • Ved kræft i kæberne.
Redigér Slet

Kirurgi og operation er to begreber, som ofte bruges i flæng. Begreberne kan forklares ud fra:

  • Kirurgi er den fysiske behandling, der udføres.
  • Operation betegner forløbet før, under og efter det kirurgiske indgreb.
Redigér Slet

Når du får foretaget et kirurgisk indgreb, kan du opleve ubehag efterfølgende. Det fortager sig med tiden, og ubehaget kan lindres med smertestillende præparater. Du kan opleve:

  • Mindre eller større smerter.
  • Ømhed.
  • Hævelse med gabebesvær.
  • Let betændelse.

Tandlægen vil anbefale smertestillende præparater, du kan bruge efter endt behandling. Du kan læse mere om medicinering her.

Redigér Slet

Tandlægen sørger for, at du er bedøvet under behandlingen, så du ikke oplever nogen form for smerter under det kirurgiske indgreb. Hvis du stadig oplever ubehag eller smerte, når tandlægen påbegynder indgrebet, skal du have mere bedøvelse. Du kan læse mere om bedøvelse her.

Redigér Slet