Sections 16

Titel: 
Gør det ondt at få lavet en tandrensning?
Indhold: 

Størstedelen oplever ikke nogen form for smerter, når de får lavet en tandrensning. Flere synes, at en tandrensning er behagelig, fordi de får renset tænderne grundigt og får en følelse af glatte rene tænder bagefter.

Hvis du oplever smerter under tandrensningen, kan det skyldes forskellige faktorer som dine tandhalse, ømt tandkød eller en hård tandlæge.

Er du nervøs eller angst for, at det kommer til at gøre ondt, eller lider du af tandlægeskræk, kan du få lavet en tandrensning med ultralyd. Ved denne metode bruger din tandlæge eller tandplejer vand under tryk og højfrekvente svingninger. Det er en mere nænsom og mindre tidskrævende behandling. Uanset hvad så oplys din tandplejer eller tandlæge om nervøsiteten eller angsten, så de kan tilpasse behandlingen efter dine behov og ønsker.

Fremhæv: