Sections 1

Titel: 
Hvad er tanken bag Alt Om Tænder?
Indhold: 

Alt om Tænder indeholder al almindelig information om dine tænder. Som patient kan du have behov for ekstra viden om bestemte undersøgelser, behandlinger, instruktioner eller muligheder i forhold til økonomi, garanti og klage. Du kan også blot være nysgerrig og ønsker at vide mere om tændernes anatomi, de forskellige tandsæt, dit tandkød og din bidfunktion.

Siden indeholder en masse illustrative billeder, forklaringer og den nyeste information inden for behandlingsmetoder, som tandlæger i Danmark benytter. På siden er alle Danmarks tandlæger oplistet; derfra kan du søge efter tandlæger ud fra din adresse, postnummer og by.

Vi har holdt siden letlæselig for dig som almindelig patient. I nogle tilfælde giver det mest mening at bruge det faglige udtryk, men i så fald vil der ofte være mulighed for at få en pop-up forklaring af ordet. Forklaringerne af ordene stammer fra en intern ordbog, hvor du kan finde en masse faglige udtryk, du ofte hører hos tandlægen.

Det er vigtigt at pointere, at dit tandsæt er individuelt. Siden er ment som et supplement af information og kan aldrig stå alene i forhold til en diagnose og et eftersyn hos tandlægen. Derfor skal du altid konsultere din tandlæge i forhold til problemer, behandlinger og anden information relateret til dine tænder.

Fremhæv: