Sections 13

Titel: 
Hvad er tænderskæren (bruksisme)?
Indhold: 

Tænderskæren (bruksisme) er en gnidning af overmundens tænder mod undermundens tænder uden føde mellem tænderne. Denne gnidning kan udløse gennemtrængende og ubehagelige lyde fra de pågældende personer, hvor andre ikke frembringer støj. Tænderskæren er en almindelig lidelse, og selve grunden til tilstanden vides ikke med sikkerhed. Der er nogle mulige faktorer, som kan have indflydelse:

  • Et ikke normalt sammenbid af under- og overkæbe.
  • Overdreven nerveaktivitet i hjernen.
  • Psykologiske faktorer såsom stress og uroligheder i hverdagen.
  • Et højt adrenalinniveau forårsaget af f.eks. koffein og/eller stress.
  • Hjerneskade eller sygdom.
  • Bivirkning af forskellige typer af medicin mod visse sygdomme f.eks. depression.
  • Børn i alderen 5-6 år kan opleve problemet grundet vækst og tandfrembrud. De fleste vokser ofte fra problemet.

Omfanget af bruksisme varierer meget fra person til person og forekommer både i søvne og i vågen tilstand. Tænderskæren sker som regel om natten, hvor tænderne enten skæres forsigtigt eller intenst. I anspændte situationer er tandpres ofte tilfældet, hvor der bides hårdt sammen uden nogen form for bevægelse af underkæben i forhold til overkæben.

Symptomer
Hvis du vågner op om morgenen og har ømme, stive kæber eller tyggemuskler, kan det være et tegn på tandskæren. I mange tilfælde opdages tandskæren ikke, før vedkommende bliver gjort opmærksom på problemet, eller når der opstår tand- eller kæbeproblemer. Der er forskellige symptomer på tandskæren:

  • Smerte og anspændthed i kæbemuskler og -led.
  • ”Klikken” og lyde fra kæbeleddet.
  • Mærker i kindslimhinden af kindbidning.
  • Ømme eller overfølsomme tænder.
  • Slidte tyggeflader og skærekanter på tænderne.
  • Den intense muskelsammentrækning under tænderskæren kan give trykkende hovedpine i form af spændingshovedpine eller migræne samt nakkesmerter.

Hvis du oplever ovenstående symptomer, er det en god idé at forhøre sig hos tandlægen. Er det tandskæren, findes der forskellige behandlingsmetoder til at forebygge og minimere bruksisme.

Behandling
Ved en rutinemæssig undersøgelse opdager tandlægen som regel skaderne forårsaget af tænderskæren. I den forbindelse vil tandlægen afdække årsagen til bruksisme og ved hjælp af røntgenbilleder af kæbeleddet, kan tandlægen se om, der er ændringer i kæberne. Det er kun alvorlige tilfælde, hvor behandling er nødvendigt, så hvis ikke det giver symptomer på tænder, muskler eller kæber, er behandling ikke nødvendig. Ofte tages der aftryk til studiemodeller af tandsættet som supplerende informationskilde for slid.

Behandlingen af tandskæren afhænger af årsagen, og derfor er der forskellige fremgangsmetoder:

  • Genopbygning af det blivende tandsæt f.eks. ved at forsyne de slidte tænder med kroner.
  • Anvendelse af en bideskinne. En bideskide behandler ikke bruksisme, men nedsætter risikoen for tandslid ved at forhindre, at tænderne gnider mod hinanden. Der findes forskellige typer af bideskinner, som har hver deres funktion. De skåner tænderne og fordeler sammenbidskraften jævnt i tandsættet.
  • Anvendelse af et apparat, der stimulerer tyggemusklerne med afslapning ved hjælp af elektriske impulser, imens du sover. Impulserne får dig til at slappe af under søvnen, og stimulationerne foregår ubemærket, så det ikke forstyrrer din søvn.
  • Anvendelse af afspændingsøvelser samt afstresning for at bekæmpe stress, som er årsagen til bruksisme.
  • Skift af medicinforbrug, hvis den nuværende medicin er en mulig årsag til tænderskæren.
  • GrindCare: GrindCare er et biofeedback system, som nedsætter natlig tænderskæren til mindst halvdelen. Der er mange videnskabelige undersøgelser, som viser effektiviteten af systemet. GrindCare er nu blevet trådløs og kommunikerer med mobiltelefonen via en app. 
Fremhæv: 
Antal kolonner til medier - bund: