Sections 5

Titel: 
Hvornår skal en visdomstand fjernes?
Indhold: 

Så længe der ikke er tegn på symptomer eller sygdomme, er der ingen grund til at fjerne tanden. Visdomstanden kan sagtens ligge begravet i kæben uden at gøre skade og bliver derfor kun fjernet, hvis den skaber komplikationer.

Tandlægen vil tage et eller flere røntgenbilleder af tandsættet for at se placeringen og frembruddet af visdomstænderne. Ud fra billedet kan tandlægen vurdere, om det er nødvendigt at fjerne en eller flere af visdomstænderne. Visdomstænderne kan ligge skråt eller vandret og mangle muligheder for at bryde frem. Årsagen er ofte utilstrækkelig plads, men kan også være en uhensigtsmæssig indlejring i kæben eller blokade fra en anden tand. Det er hyppigst visdomstænderne i underkæben, der forårsager problemer i tandsættet.

Hvis du har et vedvarende problem med en visdomstand, er den bedste behandling oftest at fjerne visdomstanden, da den for det meste er overflødig. Ved problemer forstås her betændelsestilstande, caries eller parodontose, og derfor anbefales det ofte, at visdomstanden fjernes. Du kan læse mere om behandlingen her.

Visdomstænder kan bruges i tilfælde af fjernelse af ødelagte kindtænderne beliggende foran visdomstanden. Derved vil den fungere som en stor kindtand.

Fremhæv: